Backpacking i Mexico, Guatemala og Belize

Der var en grund til at jeg havde sovet daarligt. Men mave var helt bombet (diare) og jeg skulle kaste op. Men vi skulle afsted, så Nina fik ordnet de sidste ting og jeg sad bare mest ned. Vi fik sagt farvel til Jan og Bodil og fik taget en taxi ned til busstationen. Jeg fik gaaet på toilettet en sidste gang og så ikke frem til omkring 11 timer i bus.

Den foerste bus var heldigvis med toilet. Det viste sig ganske heldigt da jeg efter omkring 20 min kastede op. Heldigvis havde jeg en pose, så det helt var ikke så dramatisk som det lyder. Det maa have vaeret maden på restuarenten. Efter at have kastet op fik jeg det faktisk lidt bedre.

Det tog omkring 2 1/2 time at koere til graensen. Bussen var rigtigt godt så det hjalp lidt. Ved graensen skulle man checke ud af Mexico og så tage en taxi over til den Guatemaliske graenseby. Her fik man så sine stempler og skulle faktisk også betale lidt haandoerer. Det har vi senere fundet ud af var penge direkte ned i hans egen lomme. Naa men vi kom da ind i Guatemala.

Man fik hurtigt taget en bus videre. En rigtigt moeg bus. De kalder dem chickenbus og der er alt for mange mennesker i dem og ikke plads til benene. Denne bus regnede vi med at skulle opholder os i, i ca 8 timer. De fleste mexicanere og guatemalier er omkring 1.65 så de har plads nok til deres ben. Saedderne i bussen, som er helt almindelige saedder, skal der altså sidde 3 eller gerne 4 personer på. Jeg satte mig dog så jeg fyldt godt, så vi sad 2 personer på hele vejen.

Vi koerte til Huehuetenango hvor vi i stoert hast blev flyttet over i en anden bus. Deres skift sker under megen hast og stor forvirring, så man er meget bange for ens rygsaek da de bare loeber med den fra den ene bus til den anden. Men vi og vores rygsaek kom da sikkert over i den anden bus. Og hvilken bus. Dejlige saedder og god bus. Hurra hurra vores dag var reddet.

I denne bus koerte vi så til der hvor vejen ned til Panajachel gaar fra hovedvejen (hovejvej 1). Her skulle vi igen med meget stor hast skifte over til en anden bus. Efter nu at have kørt omkring 30 min ned til Solola skulle vi, for det ikke er loegn, skifte bus igen igen. Dette skulle heldigvis vise sig at være den sidste bus. Igen en chickenbus. Men vi skulle kun koere ca 15 min.

Men alt i alt brugte vi omkring 200 danske kroner istedet for 600 kroner. De penge kommer vi sikkert til at bruge på et eller andet behageligt hotel.

Sikkert fremme i Panajachel (kl 17.30) ledte vi efter vores hotel. Jan og Elsebeth havde gjort lidt forarbejde og havde fremhaevet et hotel. Vi fandt det hurtigt og Jan og Elsebeth boede i vaerelset ved siden af. He, he...

Panajachel ligger lige ved Atitlan søen og er omgivet af 3 vulkaner. Ingen af dem er dog aktive.

Mit knae er tilbage i fuld styrke. Jeg har gaaet med knaebind for at stytte det.

Vi fik taget et bad og susede ud i byen for lige at få en drink. Det bliver moerke omkring kl 18.30 og det blivre meget hurtigt moerkt. Naar først solen er maerk så er det moerkt.

Vi fik noget laekker aftensmad på en restuarent lige ved soeen. Det er utroligt stjerneklart.

Min mave er saadan langsomt ved at komme sig. Maaske var det ikke så smart at vi senere på aftenen tog en drink men hvad pokker, man kan jo ikke lade vaere. Det er så billigt hernede. Vi havde dog troet at det var lidt billigere.

Saa var klokken omkring 22 og vi var alle 4 traette. Det er lidt uselt men så er det bare. Vi gaar sgu tidligt i seng. Maaske er det det vaerme vejr eller de mange oplevelser. Men vi havde jo også vaeret oppe kl 5.45 og mange timer i bus.

Hotellet ligger heldigvis lidt vaek fra byen så der er dejligt stille og roligt. Fra et lille vindue i vaerelset kan man se ude på søen og vulkanen i baggrunden.

Skrevet den 10.01.2004 i kategorien Guatemala, Mexico | Permanent link

Panajachel er en lille by hvor der er mange backpackere og mange hippier som er kommet her og aldrig kommet videre. Den ligger i 1600m og har cirka 5000 indbyggere og ligger lige ned til Atitlan soeen.

Vi stod op kl ca 8 og der var solen lige staaet op. Fantastisk udsigt fra det lille vindue i hotel vaerelset. Vi gik ned til søen og spurgte hvor meget de skulle have for at sejle os over på den anden side af søen til San Pedro. Her skulle der efter sigende være en laekker lille strand, og en svoemmetur var noget vi alle så frem til.

Efter at få forhandlet os frem til en god pris tog vi afsted. San Pedro skulle være endnu vaerre hippisted end Panajachel. Og det viste sig også at holde stik. Langt de fleste steder blev drevet af udlaendige der aldrig kom videre end hertil.

Naa men vi fik lidt morgenmad på en af de lokale cafeer og drev så igennem byen for at lede efter vores strand. Vi gik omkring 45 min ud af en lille grusvej. Man skal have godt med solcream på for solen er meget skrap hernede.

Efter 40 min kunne vi da se en lille strand med en lille badebro endda. Vi proevede at finde en sti men fandt aldrig rigtigt en, så vi blev noedt til at lave vores egen. Men ned til vandet kom vi da.

Der gik ikke mange sekunder før vi var i vandet. Ikke super varmt, naermere koldt men dejligt nu da vi havde gaaet et godt stykke tid i solen. Lidt laengere ude var der noget sand kunne man se så vi ville proeve at svoemme derud. Der var dog lidt tang man skulle igennem. Så vi begyndte at svoemme. Det her tang viste sig dog hurtigt at være hoejst ubehagelidt at svoemme igennem. Det laa helt oppe i vandkanten og viklede sig ind i ens arme og ben. Men vi kom da igennem. Vi kunne dog ikke bunde ude ved sandet så vi svoemmede hurtigt tilbage.

Vi havde om morgenen koebt 3 smaa kager i San Pedro så nu laa vi i solen i Guatemala og spiste banankage. Hold da op hvor jeg ikke glaeder mig at komme tilbage til kedeligt vejr og arbejde.

Vi fandt en lidt bedre sti op og gik langsomt hen af grusvejen. Lige pludselig så vi en slange ligge midt på grusvejen. Yeps en slange. Den så lidt doessig ud så den sov nok. Vi fik dog hurtigt hoppet et par skridt tilbage. Der kom et par guatemalier og efter lidt stenkast og lidt skubben med en lang kaep fik vi slangen vaek fra vejen. De fortalte desvaerre at slangen ikke var giftig, men det tror vi ikke på. Den var omkring 1 1/2 lang og brun agtigt. Virkelig flot.

Nede ved baaden fik vi lidt frokost. Super dejligt bare at sidde i solen, med en oel og lidt god mad. Vi fik presset prisen på baaden lidt og kom afsted. Det havde begyndt at blaese op så turen tilbage blev lidt haard. Bag ved os sad en Canadier og hans Venezulianske kaereste. Vi aftalt at moedes om aftenen til en drink på en bar.

Tilbage i byen fik vi os et velfortjent bad. Herefter gik vi ud i byen og opdelte os. Arbejdsfordelingen bestod i at Nina fik en drink og jeg skrev dagbog. Bagefter var vi ude at spise på Speak House hvor vi delte en Hungry Man boef. En kaempemaessig boef. Den viste sig dog at være helt raa inden i da jeg delte den over så tilbage på grillen. Da den kom tilbage var det dog stadig en superboef. Moer og laekker. Vi bestilte også en salt til. En kæmpe maessig potion.

Omkring kl 21 daffede vi over til baren og fik os et par drinks. Lidt senere kom dem som vi havde sejlet med. Så sad vi og snakkede og drak i et par timer. Nina og jeg gik i seng omkring kl 23.30 da vi skulle tidligt op naeste morgen. Markedsdag.

Skrevet den 11.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vi stod op tidligt da vi skulle til soendags markede i Chichicastenango. Det skulle være utroligt farverigt og flot. Vi havde snakket med vores hotel mand og han havde sgat at vi skulle være på markedet omkring kl 8. Så vi skulle have en chickenbus (lokal) bus kl 7. Det var tidligt, men vi overlevede da.

Busturen tog omkring en times tid. Jo laengere vi koerte op jo mere taage kom der og jo koldere blev det. Det havde vi ikke regnet med da det jo altid bliver dejligt varmt lige efter solen er staaet op. Så vi sad taet sammen så vi ikke blev kolde. Taet sidder man dog helt automatisk i en chickenbus. Vi kom i snak med en Canadisk pige så turen foeltes ikke så lang.

Man ankommer i byen lige ved en af de smaa stier ind til markedet. Markedet var ganske stort og fyldte det meste af en bydel. Så holde på hat og briller. Vi skal på marked.

Paa markedet saelges alt. Og jeg mener alt. Lige fra taepper, til brugte sko til rejer til turistting til grise og hoens. Her daffede vi så rundt i et par timer. Man bliver dog lidt traet da mange af boderne saelger det samme.

Markeder rundt om hele verden er naesten de samme. Så vist man har set et marked har man naesten set dem alle.

Omkring kl 11.30 startede en procession, hvor der baeres et lille skab med deres helgenen fra den ene kirke til den anden. Sammen med dette danses der og bedes. Der afskydes desuden fyrvaerkeri så det foeles en anelse farligt. Der bliver også baaret rundt på nogle boetter med kul i således det hele er indhylet i lidt roeg.

Vi fik koebt et par gaver til jer derhjemme og set en masse sjove ting. Grisemarkedet er altid sjovt.

Da vi efter et par timer var traet af gaa rundt, gik vi lidt rundt i den anden del af byen. Vi var bla på deres kirkegaard som var lidt af en oplevelse. Utroligt farverig og ganske specielt. Her overvaerede vi bla en lille mindehoejtidlighed hvor der blev smidt nogle kanonslags agtige ting på en lille baal. Ganske maerkeligt og samtidigt fasenerende. Senere så vi også en slags djaelveuddrivelse hvor en blev vasket med nogle blade og vi kunne hoere ordet "lucifer". Smaa drenge spillede fodbold på kirkegaarden og der gik soerme også hoens rundt derinde. Anderledes.

Efter lidt laekker frokost tog vi bussen tilbage. Vejret var så smaa ved at blive bedre med bedste blev det da vi naaede til Solola. Vi valgte at blive lidt her for at gaa rundt og det var et godt valg, for da vi skulle til at tage en bus hjem så vi at de havde en slags by festival, med dans, musik og sang. Vi var de eneste "gringoer" her, så vi fik også lidt opmaerksomhed.

Vi fik sagt farvel til Elsebeth og Jan der skulle videre til Antigua. Vi så solnedgang over bjergene og vulkanen siddende på Sunset Cafe med en koelig oel og en drink.

Man skal virkeligt handle naermest med hver eneste ting i Guatemala. Selv koeb af vand i smaa kiosker proever de at tage overpris. Det har vi aldrig vaeret ud for foer. Også gadehandlerne starter med sindsyge overpriser.

Skrevet den 12.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Efter en dejlig nats soevn var vi nu alene for foerste gang i lang tid. Foerst havde vi rejse med Jan og Bodil og derefter med Jan og Elsebeth.

Vi har proevet aftenen før at leje mountain bikes men alle firmaerne var lukket. Vi ville tage ud til San Catarina samt San Anotnio som er to smaa landsbyer som ligger henholdsvis 5 km og 10 km vaek.

Da ingen af stederne heller ikke havde aabent tidligt om morgenen (kl 8.30 hvilket er tidligt hernede) så besluttede vi at vi bare kunne gaa dertil. Vi fik lige koebt lidt broed og vand som vi så kun spise undervejs.

Vejen til landsbyerne var heldigvis ikke saerligt trafikeret så det var en behagelig gaatur. Udsigten er helt fantastisk. Man gaa på bjergsiden med udsigt om den 128 km2 store soe med 3 vulkaner i baggrunden. Vejret var sol fra en skyfri himmel.

Der ligger nogle utroligt store og meget flotte villaer på bjergsiden. Vi er ikke sikre på hvem der bor der men de maa være ganske rige. Maaske nogle millionaerer fra Guatemala City. Det tager kun omkring 3 timer at koere dertil.

Der var ikke så meget at se i San Catarina. Der laa dog et flot hotel som de dog havde vendt forkert. Dvs at vaerelserne ikke laa med havudsigt men istedet udsigt ud over hotellets pool. Det var dumt. Isaer med den udsigt.

Vejen til San Antonio gik ligesom vejen til San Catarina meget op og nede, så her fik vi god motion. Med varmen taget i betragtning var det lidt haardt. Vejsiderne var mange steder fyldt med bourganvillaer (forkert stavet) i alle mulige farver.

Fremme i San Antonio, slappede vi lidt af nede ved vandet. Her sad der en del kvinder og ordnede foraarsloeg. De blev renset og lagt i bunder. De sad alle i deres traditionelle dragter. En del af dem sad lige midt i solen. Puha det maa være varmt.

Der var ikke nogen baad hjem så vi frygtede lidt at vi skulle gaa hele vejen hjem igen. Heldigvis kom der hurtigt en lille pickup van hvor der i forevejen var en del personer (alle lokale), isaer kvinder. Vi kom op ofg koerte afsted. Kvinderne var maegtigt interesseret i so og alt lige fra bukser til sko til hud blev studeret noeje. Det var ikke helt så billigt at koere på ladet som vi havded regner med men det var en nem maade at komme hjem på.

Frokosten blev indtaget på et af byen joga steder hvor der også var en frokostrestuarent. Stedet var aabenbart et lokalt haengeud sted for en del af de udlaendige der bor og arbejder i byen. Super laekker mad men også lidt dyrt.

Vi fik ordnet vores bus fra Panajachel til Antigua og reserverede samtidigt et hotelvaerelse på et lille hotel på en bjergside et 1/2 times sejlads fra byen. Herefter satte vi os ned ved stranden, hvor ingen ioevrigt bader, og laester et par timers tid. Dejligt bare at have tid til at laese.

Mens vi laeste kom der selvfoelgeligt en masse saelgere, lidt irreterende, men der kom også en lille dreng og vare meget interesseret i hvad der var på forsiden af vores boeger. Mange af boernen beder om en pen og vi havde lige en i overskud så den fik og blev meget glad.

Saa endnu engang den flotte solnedgang og gik dernaest hjem. Naar solen gaar ned bliver det meget hurtigt koldt og moerkt og blaeser op. Og det kan virkeligt blaese. Det stormer faktisk. Solnedgangen er desuden meget hurtig. Er det fordi man er naer aekator eller fordi det er vinter?

Om aftenen spiste vi på Cafe Bombai og fik en super salat og en halvvarm lasagne. Kl ca 21 var vi begge traette og gik lige på hovedet i seng.

Skrevet den 12.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Stod op og pakkede. Vi har ganske faste rutiner omkring pakning. Dvs hvem der pakker hvad og hvordan, så det gaar faktisk temmeligt staerkt. Vi skulle ud til en lille hotel så vi skulle kun have en rygsaek med. Den anden lod vi blive staaende på hotellet da vi ville komme tilbage.

Forhandlede lidt om prisen på baaden og kom så afsted. Sejlturen tog omkring 20 min. Man sejler langs kysten således man kan samle evt rejsende op. Baade lokale og backpackere.

Hotellet, La Casa del Mundo, havde vi fået anbefalet af to amerikanere at vi simpelthen skulle bo på. Det stod også i Lonely Planet. Det ligger på en bjergside og man kan kun komme dertil med baad, eller via en lang og snorklet sti. Dvs ingen veje. Det har omkring 10 vaerelser og vi havde fået af vide at vaerelse 3 var det bedste. Det var det vi havde booket.

Vi lagde til ved baadebroen og fik kaempet os op af den lange stentrappe til receptionen og fik booket os ind. Vores vaerelse er simpelthen det bedste hotelvaerelse jeg nogensinded har boet på. Selve indretning er maaske ikke det bedste med udsigten. Vaerelset naermest haenger ud over bjergsiden med udsigt ud over soen og over til 2 vulkaner. Wow!

Vi havde planlagt at gaa til en lille landsby senere på formiddagen. Vi blev dog lidt usikre da der stod på et skilt at man skulle passe på tyve og kun medtage de penge man regnede med at bruge til vand og baad tilbage. Vi snakkede med dem på hotellet og det virkede som om der ingen problemer var mere. Så vi turde godt tage vores kamera med. Men er saadan lidt bange for at miste alle sine billeder. Penge kan man altid få ingen, men billeder. Jeg skiftede dog lige min flashcard ud i mit digital kamere således vi kun havde nogle få billeder med.

Turen forloeb dog unden problemer. Vi moedte et par lokale og alle var venlige. Stien til at starte med var ikke mere en jordsti. Den bugtede sig op og ned langs bjergsiden. Tiltider måtte man faktisk kravle. Efter den foerste lille landsby (1 times gaatur) blev stien til en lille grusvej. Her gik vi så i ca 1 1/2 times tid endnu før vi kom San Markus.

San Markus skulle have en rigtigt lille alternativ by og det var også rigtigt. Vi havde dog set mere alternative, men der var masser af massagecentre, holistiske centre og yoga centre etc. Der skete dog ikke så meget mens vi var der så vi tog hurtigt baaden tilbage. Men det var dog en deejligt afslappende sted da det laa lidt inden i en slags skov.

Tilbage på vores superhotel tilmeldte vi os "familystyle" middagen. Indtil da gik tiden med at gaa i vandet. Man kunne spring i fra klipperne. Vandet var laekkert og vi undrede os over at ingen af de andre gaesterne gik i vandet. Men alle er maaske ikke vant til at gaa i fra klipper og maaske er vandet også for koldt. Men for os var det perfekt.

Efter et dejligt langt og varmt bad gik vi ned til middagen. Alle gaesterne havde tilmeldt sig så vi sad 20 mennsker omkring et langt bord. Vi fik sat os i den gode ende og hyggede os rigtigt. Menuen bestod af suppe, indisk kyllig i karry og en risbudding til dessert. Ganske dejligt.

Vi snakkede så godt sammen at vi (ca 8) forsatte vores snak udenfor efter middagen. Vi snakkede i et par timer, med udsigten ud over natten på søen og med en stjerneklar nat.

Og så i seng. Det var en helt fantastisk oplevelse at ligge og kunne se ud over søen og samtidigt kunne se stjerner.

Skrevet den 15.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vaagnede omkring kl 6 for at se solopgangen. Liggende i sengen kunne man se solen langsomt komme op over bjergene.

Vores shuttle koerte kl 12 fra Panajachel så vi skulle senest have en baad derover til omkring kl 11. Hvis havde derfor et par timer til at lege rundt. Og det kunne man sagtens bruge.

Vi havde nemlig set dagen før at hotellet udlejede kajaker. Så vi fik lige lidt laekker morgenmad og så ned til kajakkerne. Normalt bestiller vi bare en portion morgenmad da deres portioner hernede er temmelig store.

Vi bestilte en tandemkajak og så var det ellers bare med at komme ned i den og holde os ovenvandet. Det gik faktisk temmeligt godt. Vandet i søen kan være ganske uroligt så nogle gange måtte vi lægge os op mod boelgerne for at undgå de vaerste vippeture. Baadene der sejler frem og tilbage gav også en del boelgegang.

Men vi overlevede og det var dejlig afslappende. Vi sejlede i ca 1 times tid og man fik selvfoelgelig redningsvest på. Bagefter kunne vi godt lige nå at bade med redningsvest på. Det er altid sjovt. Vi kunne hoppe ud fra baadebroen.

Nu var klokken blevet 10.30 og vi skulle have en baad omkring kl 11 for at nå vores bus så vi havde lidt travlt, men vandet var så dejlig. Vi naaede lige at få et bad inden vi fik checket ud og stillede os ned til baadebroen for at vinke en af de passerende baade ind.

Vi fik os lige en snak med den Amerikaner som har grundlagt hotellet. Han sagde at alle de store flotte huse rundt langs søen er ejer af rige guatemalier som bor i Guatemala City, som kun ligger 2 timers koersel vaek.

Vi fik endelige fat i en baad og kom ombord. Vi skulle først lige hen til den naeste landsby og hente nogle lokale. Da vi så sejlede derfra kom der endnu nogle flere og vi måtte tilbage igen. Nu syntes vi ikke at vi gad eller havde tid til at vende rundt mere. Så fuld fart mod Panajachel.

Vi gik lige op til hotellet og satte vores baggade og gik så ned i byen for lige at få lidt at spise inden vores bustur. Vi kunne lige nå at få en pizza med som vi så spiste nede på hotellet. Derefter kom vores shuttle.

Turen tog omkring 2 timers tid og var flot. Man koerer hen over bjergene, på fine veje, og kom ned gennem skov og by. Fordelen ved shuttle buser er selvfoelige at man ikke er så mange i dem samt at det gaar hurtigere. Chickenbusser har en tendens til at stoppe hver 300 meter for enten at samle folk op eller saette folk af.

Saa vi ankom i Antigua omkring kl 14. Ganske rart at ankomme i god tid til lige at finde et hotel og nu at kunne komme lidt omkring i byen.

Vi havde igen igen fået anbefalet et hotel og det gik vi hen til. Vi fik forhandlet en ok pris og fik et vaerelse. De vaerelser vi bor på er jo ikke noget fancy. Normalt to senge og en lille kommode eller skablignende ting. Det samme gjalt dette vaerelse.

Vi valgte at gaa en lille tur gennem Antigua. Antigua har vaeret den gamle spanske hovedstad i Guatamale så der findes et hav af gamle koloniale bygninger. Vejene i byen er sten, så det bumler helt vildt når man koerer igennem byen i bil.

Vi fik set katedralen, den centrale park, San Francisko kirken som vi bor lige ved siden af samt Palacio de los Capitanes som spanierne brugte som deres regerings center fra 1543 til 1773.

Beskrivelserne af alle kirker i byen, og der er rigtigt mange, ender med "og kirken blev totalt oedelagt at jordskaelvet i 1773. Byen har vaeret haardt plaget af jordskaelv og det største i 1773 medfoerte faktisk at man flyttede hovedstaden til det der nu er Guatemala City.

Mange huse i byen ser halvfaerdige ud. Det er det samme man ser mange steder i verden, fx Cairo, asien etc. Vi er ikke helt sikre hvorfor men vi tror det har noget at goere med skattebetaling. Maaske man først betaler skat når huset er helt faerdig. Ihvertilfald stikker der altid staalstivere op ved alle huse og det ser ud til at man stoppede med at byggede huset da man naaede til foerste sal. Men man ser det som sagt overalt i verden.

Om aftenen gik vi over til det hotel hvor Jan og Elsebeth havde boet. Vi skulle hente en bog som Elsebeth havde laant af Nina. Naar man gaar ned af de lidt moerke gader i Antigua er det ikke så rart. Nok mest fordi man ikke helt ved om det er farligt, men det er det nok ikke.

Der er blevet oprettet et turistpoliti for et par aar siden da der var en del overfald og tyverier.

Vi fandt en dejlig lille restuarent med noget billigt mad. Alle restuarenterne er lidt svaere at se da man kun lige kan se doeren og så ligger hele restuarenten inde bag ved, men store haver etc.

Da vi skulle til at gaa hjem bliver vi pludselig stoppet af en og der viser sig at det er Marius, en svitser som vi rejste rundt med i Peru og Bolivia i sommeren 2002. Meget underligt pludseligt at rende ind i ham her. Vi var alle tre meget overrasket og besluttede at moedes dagen efter få at få snakket igennem.

Dernaest hjem i seng.

Skrevet den 15.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vi skulle begge moede kl 8.30 på vores henholdsvise tourkontorer, så vi var oppe allerede 7.50. På med solcreamen og så var vi parat.

Nina skulle ud at ride og jeg skulle mountainbike. Vi havde checket et par steder ud dagen før og jeg havde fundet et sted hvor de havde lidt svaerer mountainbike ture end vi havde proevet foer. Jeg skulle jo på en eller anden maade finde ud af mit niveau.

Jeg havde rigtigt tilmeldt mig den svaereste tur, dvs erfaren til expert, men efter lidt snak med en fyr på tourkontoret blev vi enige om at det nok var smartest at tage en mindre svaer tur. Der skulle nok være masser af udfordinger på den.

Man faar hjaelm, cykel selvfoelgelig, handsker og vand. Det var kun mig og en guide. Guiden kunne ikke engelsk og jeg kan ikke spansk så det skulle nok blive sjovt. Vi fik bakset cykler op i en bil og blev så kørt et stykke ud for byen og i bjergene, naermere betegnet op af en af vulkanerne.

Vulkanen vi skulle cykle på er dog ikke aktiv. Men kunne dog fra denne se over på en anden hvor der staar en fin lille roegsoejle op fra.

Vi startede med at koere lidt op af. Det altsammen på grussti med masser af sten. Det gik fint. Efter et stykke tid blev grusstien til en meget smal lille grussti. Her blev det så svaerere. Jeg kom over de fleste sten, men måtte enkelte gange lige ned at roere jorden og skubbe mig videre.

Dernaest skulle vi til at koere nedaf, og det maa man sige vi kom til. Vi snakker nedaf gennem en lille lille sti med masser af store sten og svaerre passager. Helt klar det svaereste jeg nogensinde har proevet. Ikke at jeg har proevet så meget mountainbike foer. Bremsen i bund og nedaf. Det gaar dog bedst når man har lidt hastighed på.

Enkelte gange var jeg naer et crash men overlevede. Min guide susede dernedaf og stod så og ventede dernede. Men vi hyggede os med lidt tegnsprog og det minimale spanske jeg kan.

Saa en kaffefarm og en del store huse som er ejet af gutemaliske millionaere.

Nina blev hentet kl. 8:45 af Jurgen - en tysker som er gift med en fra El Salvador. Heldigvis var der ikke andre en mig der skulle ud at ride. Han kom til landet, da han faldt for landet efter at være strandet. Han sejlede store sejlbaade over atlanten fra Pourtugal sammen med turister. Nu var de dog ved at have fået nok af Guatamale - havde vaeret der i 12 aar - og var på vej tilbage til Europa.

Ranchen laa ude pa bjerget "El Pilar", hvilket betyder kloeft. Ikke at det dog giver nogen mening da der ikke er nogen kloeft. Hestene gaar frit omkring fra fold til fold.

Den hest jeg fik hed Sammy, det var det korte navn. En rigtig livlig en.

Der var rigtig smukt og vi red helt op i 2300 meter. Det var rimeligt stejlt og på et tidspunkt måtte vi trekke hestene ned. Desvaerre var det ikke en rundtur, hvorfor det også betoed at vi måtte traekke hestene op igen. Og så kunne man forstaa hvorfor de prustede og stoennede, det var rimelig haardt.

Bagefter skulle hestene strigles og vandes, så jeg var først tilbage i Antigua kl 1.30

Vi moedtes tilbage på hotellet og fik lige et hurtigt bad for så igang at suse ud i byen. Denne gang efter noget mad. Vi fandt efter lidt besvaer et supermarked i den anden ende af byen. Vi fik koebt lidt skinke, poelse, broed og nogle groentsager.

Deres 1Q moenter er ganske sjove. De er på storrelse med en gammel 5 krone og så vejer de et tungt aar. De minder lidt om en aegte guld mont tror jeg. Så man skal ikke have mange af dem i lommen før at man begynder at traekke på benet.

Tilbage på hotellet, som ligger i den anden ende af byen, lavede vi vores sandwich. Eller det troede vi. Det viste sig nemlig at at broedet som vi havde koebt, og vi havde spurgt om der var sukker i, var fyldt med sukker og smagte mest af alt som sandkage. Så vi fik altså sandkage sandwich. Ikke det bedste vi har faaet.

Sov lige en times tid og så ud i byen igen. Moedte Marius ved det aftalte sted og gik derefter over til Rikis bar og fik et par drink. Nina bestilte en stor oel til mig og hvilken oel. 1 1/2 liter. Saadan skal det vaere!

Spiste grillstegt med på La Fonda del Calle Real. Et glimrende lille sted. Bill Clinton har spist der, så maa det jo være ok.

Hjem på hotellet og i seng. Hotellet ligger taet ved gaden så omkring kl 5 om morgenen begynder busserned at koere. De larmer lidt, men det der larmer mest er dem som skal få folk med bussen. "Guate, guate" raaber de. Dvs bussen gaar til Guatemala City.

Skrevet den 15.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Sove sove. Vi sov laenge. Nej hvor var det dejligt. Vores hotel er et sted hvor der bor en masse udlaendige der tager spanskkurser. Så der er altid nogen. De kan ikke rigtigt forstaa hvorfor vi ikke også tager kurser. 2 har nu spurgt direkte: hvorfor tager i ikke spanskkurser. Naa men det er et superhyggeligt sted og vi har adgang til et koeleskab så man kan koebe lidt morgenmad så vi kan spare lidt.

Der er også gratis vand på hotellet som vist nok hedder "Spring guest house". Desuden kommer der en og tager opvasken. Det er sikkert fordi der kun bor folk der gaar i skole på hotellet.

Jeg har fået et lille saar på laeben og derfor koebt noget savle. Det er nok solen kombineret med lidt anden luft og maaske snavset. Men jeg overlever.

Vi spiste yougurt til morgenmad og fik en lille kop te. Vi ville gerne bare have en slapperdag i byen hvor vi ikke skulle noget. Vi havde bestilt en bus videre morgenen efter kl 5 så vi skulle være udhvilede.

Saa vi susede lidt rundt i byen og så de ting vi ikke havde set de foerste dag. Antiqua er mest kendt for den store vulkan der naermest ligger forenden af byen og selvfoelgelig kan ses fra overalt. Men idag kunne man faktisk ikke rigtigt den. Det var nemlig overskyet. Ganske rart, nu hvor vi bare skulle gaa rundt i byen. Ellers kan det altså blive så forbandet varmt.

Deres museer er ganske dyre at komme ind på. Vaesenligt dyrere end i Mexico. Heldigvis har vi stadig vores studiekort så vi kommer ind for halv pris. Ellers tror jeg ikke vi fik set så mange museer som vi goer. Ikke at det tager overhaand, men ellers kan det godt loebe op, rent prismaessigt.

Saa bla den store La Merced som er en stor kolonial kirke. Her så vi bla den list spoejse religion de nu engang har. En mand havde taget sin mountainbike med ind i kirken fordi han sikkert ikke lige havde en laast på. Så han gik rundt med ned at kirkegulvet hvor der var en begravelse igang. Ja de har nu altså en anden omgang med kirken en vi har. Men hos dem er der altid nogle i kirken.

Saa også en hel ruiner fra bla kirker samt diverse koloniale bygninger. Så også et lille toejmuseum hvor de beskrev de forskellige dragter der baeres rundt om i omraadet og hvad deres farver representere.

Vi proevde at finde et lille musikmuseum som skulle være ganske flot men fandt det ikke. Og af gode grunde som vi fik af vide da vi ledte rundt inde på kirkegaarden. Museet er flyttet til en lille by udenfor Antiqua.

Fik koebt lidt ind fik soerme også en lille blaabaerstaerte samt varm kakao på vejen hjem. Helt fattige er vi jo ikke.

Hjemme på hotellet fik vi opdateret vores rejseplan og ordnet alle de her smaa praktiske ting som nogle gange hober sig op, også når man rejser.

Vi susede så hen på Sky Cafe som havde en tagtaresse hvor man kunne få en drink og sidde og læse lidt. Ok udsigt, men da der stadig vaer lidt overskyet kunne det have vaeret bedre.

Jeg gik ned for at skrive lidt dagbog, men internet i Antiqua var nede. Overalt. Så ingen dagbog den dag. Man havde dog mulighed for at få lavet en CD med alle mine billeder fra mit digital kamera paa, så det fik eg gjort. Dels som backup dels som nu kan vi tage endnu flere billeder.

Paa gaden kan man koebe alle mulige slags med. Smaa tortillaer, hambugere og hot dogs i bedste amerikanske stil. De var desvaerre taget en del af de daarlige amerikanske vaner. Fx drikkes der ocenaer af sodavand hernede. Alle drikker sodavand og man kan da også se det på deres taender. Der er meget soelv i munden herovre. Det er selv smaa boern der faar sodavand.

Gik tilbage på hotellet for at pakke. På hotellet var der en syg pige. Hun så ganske syg ud. Det viste sig senere at hun have dysenteri. Ikke godt. Vi har heldigvis altid undgaaet de slemme ting. Lidt daarlig mave det er vist det.

Fik smurt et par sandwich til vores tur naeste morgen. Gik om på Rainbow Cafe og fik noget mad. De skulle efter sigende have rigtigt god mad. Det fik vi ikke. Min Calleloni var varmet i mircroen og Ninas Chili con Carne smagte maerkeligt.

Saa ellers hjem på hovedet i seng. Naa man skal op kl 4.20 så er det meget rart med bare lidt soevn.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Foej for pokker kl 4.20 er tidligt. Nina er desvaerre blevet syg. Jeg syntes at hver gang vi skal på en laenge bustur så er en af os syge. Fik pakket og checket vaerelset og så afsted. Blev faktisk hentet 5 min før tid. De er faktisk ganske praecise herude.

Koerte i 45 min til vi kom til bus stationen i Guatemala City. Turen dertil fortaeller lidt om deres koerestil hernede. De bruger selvfoelgelig alle 3 baner dvs fra ydrebanen til inderbanen osv. Desuden bruger man hernede at koere venstre om i deres rundkoersler. Wow det ser vildt ud. Man dytter lidt og blinker lidt med lyser når man vil til.

Fra busstationen skulle vi videre til Coban som ligger saadan cirka midt i den sydlige del af Guatemala. Vi ventede i ca 45 min og tog så afsted. På vej ud af byen så vi en lille bilkirkegaard. Så kan man se at når det gaar galt herude i trafikken så gaar det rigtigt galt. Bjerge og farlig koersel er ikke en god blanding. Naar der så er omkring 10-20 mennsker i alle deres biler saa....

I udkanten af Guatemala City ligger der et bar smaa rige kvartere. Selvom mange af dem lignede smaa Disney byer med deres ens huse. Deres butikker er også ganske sjove. Mange af dem har hjemmelavede logoer. I Danmark er naesten alle logoer på forretninger lavet af et firma. Her maler de dem selv. Så nogle af logoerne ser til tider lidt sjove ud.

Der haenger stadig valgplakater overalt. Valgplakater hernede er ikke af pap men malet på vaegge, bjergsider eller hvor man nu kan komme til. Valget var i December og vist nok efterfulgt af en del uro, men det er helt over nu.

Vi koerte i en glimrende bus. Deres langdistance busser er ganske fine busser. Airconditionen var sat lidt lavt så vi froes faktisk lidt. Men det var en flot tur. Koerte nede i en kloeft.

Vi var fremme i Coban 10.30, praecist som de havde sagt. Ikke de fedeste by, men vi skulle jo også bare videre så vi så ikke så meget. Fandt en minibus, som er en slags lille van. Maatte vente 20 min før vi koerte.

Og her slog vi en ny rekord. Saadan en van er nok beregnet til 12 personer. Men der var alligevel 23 personer i bilen. 23! Taget havde desuden alle vores baggade samt de andres pakkenelliker. Skal jeg sige overvaegt. Nok ikke noget lovligt i Danmark. Men af sted vi kom.

Ganske hurtigt kom vi ud på en daarlig grusvej og man begyndte langsomt at få ond i numsen. Isaer når man sidder så taet som man gjorde. De var dog i gang med at lave vejen, så maaske en dag faar de en fin vej. Men altså ikke endnu. Desvaerre skulle ingen af før i Lanquin, hvor vi også skulle af. Puha for en tur.

Lanquin er verdens 8 vinunder, som de selv skriver. Nok ikke lige den rette betegnelse. Vi fik dog hurtigt fat i en bil til et sted vi havde fået anbefalet. Los Marias. Så op bag i ladet på en truck og afsted. Laekkert vejr og dejligt varmt.

Ankom til hotellet som er en lille hytte med et par hytter omme bag ved. Ganske hyggeligt. Vi fik et rum men der var kun en super lille seng. Så vi fik istedet et loftrum hvor vi havde masser af plads.

Gik lige en tur inden vi skulle på en gaa kombineret svoemmetur til nogle grotter som hotellets ejere har fundet.

Vi ledte efter vores badetoej men desvaerre forgaeves. Vi tog alle vores ting ud på gulvet, men posen var der ikke. Vi maa have glemt den på hotellet i Antigua. Heldigvis indeholdte posen kun vores badetoej som alt sammen var rimeligt gammelt og ikke saerligt dyrt. Puha. Det kunne have vaeret meget vearre.

Naa men vi fandt noget andet toej vi kunne bade i og kom afsted. Men vi en slange fra et traktordaek med som vi så senere kunne bruge til at flyde ned af floden. Vi gik op til grotten. Her kunne vi så tage vores sandaler af og langsomt kunne man komme ned i vandet. Man svoemmede så ind i grotten. Det foerste rum havde en lidt maerkelig lugt. Det skyldes, som vi hurtigt fandt ud af, flagremus. De sat i loftet og der var ganske mange af dem.

Vi var alle udstyret med en pandelampe således man kunne se når man svoemmede. Vi svoemmede således videre inde i grotten. Der var dybt, så man kunne ikke bunde. Nogle steder laa der sten så man skulle passe på. Disse sten var meget glatte og utroligt skarpe, så det var ikke helt ufarligt. Vi havde dog en guide med som sagde hvor stenene laa.

Vi kom så til en stoerre grotte hvor der laa et reb. Vi skulle så hive os selv op af en lille klippe vha torvet. Puha, lidt haardt. Jeg havde regnet med blot at skulle svoemme lidt rundt. Naa men det skulle vi jo, og det gik fint med baade Nina og jeg. Så videre med lidt svoemme ogf lidt gaa.

Paa et tidspunkt blev vi bedt om at slukke vores pandelamper og vi fik nu udleveret starinlys som vi så skulle bruge. Ganske sjovt.

Saa kom vi til en lille vandfald, blot 2 meter eller lign og soerme om der ikke også laa et reb. Vi skulle nu igen hive os selv op, denne gang lige et par cm ved siden af vandfaldet. Hvis man kom ind under vandfaldet trykker vandet altså ganske meget. Men vi klarede det. Lige med noed og naeppe.

Efter en times tid naaede vi til grottens slutning. Her fik vi af vide at der var to udgange. Enten 4 timers gang videre eller vi kunne tage den samme vej tilbage. Hvordan pokker skulle vi komme ned ved det vandfald? Jeg var sikker på han jokede men det gjorde han ikke.

Vi svoemmede tilbage og kom faktisk igennem begge rebting selvom der var lidt panik begge steder. Bestemt ikke noget vi syntes var alt for sjovt og faktisk en hel del farligt. Hvis du fald 2 meter ned i en grotte braekker du mindst en arm eller det der er vaerre. De skulle nok lige have sagt hvad grotteturen indbaer.

Vi var 5 personer på turen og den ene var altså lidt underlig. Han fik vist en lille skramme på foden, men jeg er ganske overbevist om at han ikke kunne svoemme. Hver gang vi skulle svoemme mere en 2 meter lignede han en druknende person. Hvis man spurgte om man skulle hjalepe sagde han hele tiden "I´m ok". Han så bestemt ikke ok ud.

Men vi kom helskindede ud. På vejen hjem gik vi så over en bro. Der var omkring 12 meter ned til vandet. Guiden sagde at man sagtens kunne hoppe ned i floden. Da han så selv sprang først så skulle vi jo lige proeve. Jeg hoppede op så kanten af broen, og hoppede saa. Puha der var langt ned. Det tog omkring 2-3 sekunder før man ramte vandet. Det hoejeste jeg har hoppet fra.

Hjemme på hotellet satte vi os ned til de andre og så gik snakken. Fik aftensmad, men ikke det bedste vi har faaet. En belgier ved bordet som havde en stor appetit, som han selv sagde, spiste resterne af baade Nina og mins tallerken.

Dernaest satte vi os ned til baalet. Her kom en hund med et kæmpe saar på siden. De sagde at det nok var en eller anden som havde ramt den med en manchte. Aghhh.

Op i seng. Jeg undersoegte lige loftet, da jeg hader dyr når jeg skal sove. Og typisk, en kakkelak. Nina fik skubbet den ud og fik gik i seng. Heldigvis var der vist ikke andre dyr og sov faktisk ganske glimrende. Vi sov i vores sengelagner.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Henrik sov faktisk helt ok - selvom han inden vi gik i seng ikke ligefrem så fremt til at sove, frygtede vist at et kryb ville komme og draebe ham.

Nina havde haft en lidt haard nat, da hun vaegnede kl. 12.30 og bestemt ikke var på toppen. Men det var først efter et toiletbesoeg og tilbage i seng, at det ligesom gik op for henes mave at den altså ikke gad have noget indenbords. Heldigvis naede hun dog ud til trappen hvor der så belv dannet et vandfald. Om morgenen viste det sig at hun enda formaede at vaekke vores underboer. Thank god for lakridser - de kan fjerne enhver grim smag.

Stod op ved 8.30 tiden. Efter en lille gaatur fik vi en laekker mogenmad bestaende af en omelet og pandekager. Alle skulle dog have morgenmad på samme tid så det tog en rum tid inden vi fik maden.

Derefter gik vi til Semuc Champey, hvilket tog et kvarters tid. Vi fik af vide at man skulle se det fra et udsigtspunkt foerst. Vi hikede op og fandt et par stier man kunne ikke finde udsigtspunktet. Fandt det faktisk aldrig. Fandt en masse andre stier.

Stedet er ikke just vant til det store antal turister, så havde de nok sat et lille skilt eller lign op.

Der spenderede vi hele dagen. Det er et meget storslaaet og anderledes vandfald. Der er en masse smaa pools mellem den oevre og den nedre del af vandfaldet. Nederst falder det i frit fald. Maa vaerre et imponerende syn i regntiden.

Dagen gik basalt set med at bade og lege i de forskellige pools. Og så fik Nina bearbejdet lidt af sin angst for at springe ud fra hoeje klipper. Tog en masse billeder som dog sikkert ikke bliver i stand til at vise, hvor smukt der var. Desvaerre havde vi ikke lige fået at vide at vi kunne have faet madpakker fra hotellet, så frokosten blev klaret med smaakager og en granolabar. Den oeverste del af vandfaldet udforskede vi lige inden vi gik hjem. Der har vandet formet en tunnel som vandet sluser ind igennem. Som foelge af denne sluse var der enormt kraft på vandet - et virkelig fascinerende syn.

Mens vi var der landede der en helikopter. Maa være nogle rige turister der flyver derud. Det maa være meget rart lige med dette sted da vejen dertil er så daarlig.

Paa vejen hjem passerede vi broen uden at springe. Et spring fra 12 meter maa være mere end rigeligt.

Som foelge af den manglende frokost var selv Henrik sulten da det blev tid til aftensmad. Det var virkelig lakkert og bestod af en masse smaa vegatariske retter: Paste med tomatsauce, brocolli moset med tomat, kartoffel med mayonaise og roedbedder.

Sad og sludrede lidt og gik så på hovedet i seng ved 22 tiden, da vi vidste vi havde en haard dag foran os.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Stod op kl. 5.30. Bussen var der allede kl. 5:45, så vi fik lidt stres på. Og taenk sig det regnede, vi troede elllers det var deres toerre tid. Hold da ferie var vi heldige at vi skulle afsted. For saadan en backpacker "lodge" i semi jungel er ikke just spaende i regnvejr.

Kl. 7:30 var vi i Pajal. Vi fulgtes med Josh fra Alalska. Af minibus chauffoeren fik vi at vide at bussen ville komme kl. 8-8:15. Klokken blev nu som forventet 8:30 før chicken bussen ankom. Ind med os og afsted det gik på bumpede veje op og ned af bjergene. Asfalten er endnu ikke naet til den del af vejen. Kl. 12:30 blev vi sat af i et kryds i Sebol. Det var godt nok en rigtig doedbidder by. Desvaeere skulle vi på toillettet. Det foregik i den fri natur bag et hegn. Bestemt ikke en oplevelse vaerd at gentage. Sad og ventede ved en lilel shop, hvor en mor og sin soen var maegtig optaget af vores og Joshes digital kameraer.

Hmm. tiden gik og der synes ikke rigtig at komme nogen busser. Chauffoeren havde sagt at der ville komme en kl. 13:00. ved 13.30 tiden så vi endelig en minivan. Den synes dog at vaerre temmelig fyldt op - selv efter guatemalissike standarder. Og ganske rigtig de eneste ledige pladser var på taget. Så op med os. Chauffoerren sagde det kun var for 3 km - lidt af en underdrivelse da vi hvertfald sad der et kvarter. vi foelte so virkelig som vaerrende off the beaten track. Naa men heldigvis fik vi et saede inde i vanen - tror ikke vi ville have kunnet klare at sidde på toppen hele vejen til Sayaxacha. Det tog trods alt 2 1\2 time.

Endnu et skift til en anden minivan til Flores. Turen gav os den dejlige overrakselse at det var fladt og asfalteret hele vejen - selvom vejen nu lige før Flores blev noget bumpet - asfalten var slidt helt ned og der var derfor kæmpe huller.

Landskabet var her praeget af lavlandet i rigitg cowboy stil med kvaegfarme og cowboyder ridende på heste som drev kvaeget. et totalt skift fra det subtropiske klima med dets masser af flotte blomster og overdrevne maengde af forksellig slags groenne planeter og traer. Her ankom vi på hotellet kl. 18.30 efter over 12 timers transport. Men egentlig havde det ikke vaerret så haardt, da landskabet var utrolig vekslende. Af et så lille land som Guatamala er, er det utroligt så varieret landskabet er.

Hotellet - El Mirador - er ganske fint. 80 Q med eget bad. Og et bad gjorde i sandheden godt. Besluttede os for at pine vores sultne maver så vi fik skrevet dagbog. Vi var efterhaanden blevet mange dage bagud, så vi tog hver nogle dage. Mens Henrik gik igang med dagbog skriveriet - koebte Nina busbillet til Belize City, hvoved vi fik transporten til Tikal gratis.

Spiste en pizza og gik derfor op for at sove. To dage i traek hvor vi skal op kl 4.30

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vi skulle være hentet kl 5, men klokken blev naeremere 5.30. Så blev vi kørt i minibus omkring 500m ned til en anden bus. Latterligt. Hvorfor bad de os ikke om at moedes der?

Naa men vi kom afsted mod Tikal. Tikal en en mayaby som ligger ude i jungle og som er ret kendt fordi toppene af pyramiderne stikker op gennem junglen. Her gik vi så rundt i faktisk 8 timer.

Solopgangen fik vi ikke da der var overskyet, men omraadet er meget flot og meget stort. 16km2.

Vi fik besteget alle templerne og set alle tingene. Superflot.

Derefter busen hjem

Skrevet den 21.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link