Backpacking i Mexico, Guatemala og Belize

Foej for pokker kl 4.20 er tidligt. Nina er desvaerre blevet syg. Jeg syntes at hver gang vi skal på en laenge bustur så er en af os syge. Fik pakket og checket vaerelset og så afsted. Blev faktisk hentet 5 min før tid. De er faktisk ganske praecise herude.

Koerte i 45 min til vi kom til bus stationen i Guatemala City. Turen dertil fortaeller lidt om deres koerestil hernede. De bruger selvfoelgelig alle 3 baner dvs fra ydrebanen til inderbanen osv. Desuden bruger man hernede at koere venstre om i deres rundkoersler. Wow det ser vildt ud. Man dytter lidt og blinker lidt med lyser når man vil til.

Fra busstationen skulle vi videre til Coban som ligger saadan cirka midt i den sydlige del af Guatemala. Vi ventede i ca 45 min og tog så afsted. På vej ud af byen så vi en lille bilkirkegaard. Så kan man se at når det gaar galt herude i trafikken så gaar det rigtigt galt. Bjerge og farlig koersel er ikke en god blanding. Naar der så er omkring 10-20 mennsker i alle deres biler saa....

I udkanten af Guatemala City ligger der et bar smaa rige kvartere. Selvom mange af dem lignede smaa Disney byer med deres ens huse. Deres butikker er også ganske sjove. Mange af dem har hjemmelavede logoer. I Danmark er naesten alle logoer på forretninger lavet af et firma. Her maler de dem selv. Så nogle af logoerne ser til tider lidt sjove ud.

Der haenger stadig valgplakater overalt. Valgplakater hernede er ikke af pap men malet på vaegge, bjergsider eller hvor man nu kan komme til. Valget var i December og vist nok efterfulgt af en del uro, men det er helt over nu.

Vi koerte i en glimrende bus. Deres langdistance busser er ganske fine busser. Airconditionen var sat lidt lavt så vi froes faktisk lidt. Men det var en flot tur. Koerte nede i en kloeft.

Vi var fremme i Coban 10.30, praecist som de havde sagt. Ikke de fedeste by, men vi skulle jo også bare videre så vi så ikke så meget. Fandt en minibus, som er en slags lille van. Maatte vente 20 min før vi koerte.

Og her slog vi en ny rekord. Saadan en van er nok beregnet til 12 personer. Men der var alligevel 23 personer i bilen. 23! Taget havde desuden alle vores baggade samt de andres pakkenelliker. Skal jeg sige overvaegt. Nok ikke noget lovligt i Danmark. Men af sted vi kom.

Ganske hurtigt kom vi ud på en daarlig grusvej og man begyndte langsomt at få ond i numsen. Isaer når man sidder så taet som man gjorde. De var dog i gang med at lave vejen, så maaske en dag faar de en fin vej. Men altså ikke endnu. Desvaerre skulle ingen af før i Lanquin, hvor vi også skulle af. Puha for en tur.

Lanquin er verdens 8 vinunder, som de selv skriver. Nok ikke lige den rette betegnelse. Vi fik dog hurtigt fat i en bil til et sted vi havde fået anbefalet. Los Marias. Så op bag i ladet på en truck og afsted. Laekkert vejr og dejligt varmt.

Ankom til hotellet som er en lille hytte med et par hytter omme bag ved. Ganske hyggeligt. Vi fik et rum men der var kun en super lille seng. Så vi fik istedet et loftrum hvor vi havde masser af plads.

Gik lige en tur inden vi skulle på en gaa kombineret svoemmetur til nogle grotter som hotellets ejere har fundet.

Vi ledte efter vores badetoej men desvaerre forgaeves. Vi tog alle vores ting ud på gulvet, men posen var der ikke. Vi maa have glemt den på hotellet i Antigua. Heldigvis indeholdte posen kun vores badetoej som alt sammen var rimeligt gammelt og ikke saerligt dyrt. Puha. Det kunne have vaeret meget vearre.

Naa men vi fandt noget andet toej vi kunne bade i og kom afsted. Men vi en slange fra et traktordaek med som vi så senere kunne bruge til at flyde ned af floden. Vi gik op til grotten. Her kunne vi så tage vores sandaler af og langsomt kunne man komme ned i vandet. Man svoemmede så ind i grotten. Det foerste rum havde en lidt maerkelig lugt. Det skyldes, som vi hurtigt fandt ud af, flagremus. De sat i loftet og der var ganske mange af dem.

Vi var alle udstyret med en pandelampe således man kunne se når man svoemmede. Vi svoemmede således videre inde i grotten. Der var dybt, så man kunne ikke bunde. Nogle steder laa der sten så man skulle passe på. Disse sten var meget glatte og utroligt skarpe, så det var ikke helt ufarligt. Vi havde dog en guide med som sagde hvor stenene laa.

Vi kom så til en stoerre grotte hvor der laa et reb. Vi skulle så hive os selv op af en lille klippe vha torvet. Puha, lidt haardt. Jeg havde regnet med blot at skulle svoemme lidt rundt. Naa men det skulle vi jo, og det gik fint med baade Nina og jeg. Så videre med lidt svoemme ogf lidt gaa.

Paa et tidspunkt blev vi bedt om at slukke vores pandelamper og vi fik nu udleveret starinlys som vi så skulle bruge. Ganske sjovt.

Saa kom vi til en lille vandfald, blot 2 meter eller lign og soerme om der ikke også laa et reb. Vi skulle nu igen hive os selv op, denne gang lige et par cm ved siden af vandfaldet. Hvis man kom ind under vandfaldet trykker vandet altså ganske meget. Men vi klarede det. Lige med noed og naeppe.

Efter en times tid naaede vi til grottens slutning. Her fik vi af vide at der var to udgange. Enten 4 timers gang videre eller vi kunne tage den samme vej tilbage. Hvordan pokker skulle vi komme ned ved det vandfald? Jeg var sikker på han jokede men det gjorde han ikke.

Vi svoemmede tilbage og kom faktisk igennem begge rebting selvom der var lidt panik begge steder. Bestemt ikke noget vi syntes var alt for sjovt og faktisk en hel del farligt. Hvis du fald 2 meter ned i en grotte braekker du mindst en arm eller det der er vaerre. De skulle nok lige have sagt hvad grotteturen indbaer.

Vi var 5 personer på turen og den ene var altså lidt underlig. Han fik vist en lille skramme på foden, men jeg er ganske overbevist om at han ikke kunne svoemme. Hver gang vi skulle svoemme mere en 2 meter lignede han en druknende person. Hvis man spurgte om man skulle hjalepe sagde han hele tiden "I´m ok". Han så bestemt ikke ok ud.

Men vi kom helskindede ud. På vejen hjem gik vi så over en bro. Der var omkring 12 meter ned til vandet. Guiden sagde at man sagtens kunne hoppe ned i floden. Da han så selv sprang først så skulle vi jo lige proeve. Jeg hoppede op så kanten af broen, og hoppede saa. Puha der var langt ned. Det tog omkring 2-3 sekunder før man ramte vandet. Det hoejeste jeg har hoppet fra.

Hjemme på hotellet satte vi os ned til de andre og så gik snakken. Fik aftensmad, men ikke det bedste vi har faaet. En belgier ved bordet som havde en stor appetit, som han selv sagde, spiste resterne af baade Nina og mins tallerken.

Dernaest satte vi os ned til baalet. Her kom en hund med et kæmpe saar på siden. De sagde at det nok var en eller anden som havde ramt den med en manchte. Aghhh.

Op i seng. Jeg undersoegte lige loftet, da jeg hader dyr når jeg skal sove. Og typisk, en kakkelak. Nina fik skubbet den ud og fik gik i seng. Heldigvis var der vist ikke andre dyr og sov faktisk ganske glimrende. Vi sov i vores sengelagner.