Jaibalito/Antigua - 14/1/2003
Vaagnede omkring kl 6 for at se solopgangen. Liggende i sengen kunne man se solen langsomt komme op over bjergene.
Vores shuttle koerte kl 12 fra Panajachel så vi skulle senest have en baad derover til omkring kl 11. Hvis havde derfor et par timer til at lege rundt. Og det kunne man sagtens bruge.
Vi havde nemlig set dagen før at hotellet udlejede kajaker. Så vi fik lige lidt laekker morgenmad og så ned til kajakkerne. Normalt bestiller vi bare en portion morgenmad da deres portioner hernede er temmelig store.
Vi bestilte en tandemkajak og så var det ellers bare med at komme ned i den og holde os ovenvandet. Det gik faktisk temmeligt godt. Vandet i søen kan være ganske uroligt så nogle gange måtte vi lægge os op mod boelgerne for at undgå de vaerste vippeture. Baadene der sejler frem og tilbage gav også en del boelgegang.
Men vi overlevede og det var dejlig afslappende. Vi sejlede i ca 1 times tid og man fik selvfoelgelig redningsvest på. Bagefter kunne vi godt lige nå at bade med redningsvest på. Det er altid sjovt. Vi kunne hoppe ud fra baadebroen.
Nu var klokken blevet 10.30 og vi skulle have en baad omkring kl 11 for at nå vores bus så vi havde lidt travlt, men vandet var så dejlig. Vi naaede lige at få et bad inden vi fik checket ud og stillede os ned til baadebroen for at vinke en af de passerende baade ind.
Vi fik os lige en snak med den Amerikaner som har grundlagt hotellet. Han sagde at alle de store flotte huse rundt langs søen er ejer af rige guatemalier som bor i Guatemala City, som kun ligger 2 timers koersel vaek.
Vi fik endelige fat i en baad og kom ombord. Vi skulle først lige hen til den naeste landsby og hente nogle lokale. Da vi så sejlede derfra kom der endnu nogle flere og vi måtte tilbage igen. Nu syntes vi ikke at vi gad eller havde tid til at vende rundt mere. Så fuld fart mod Panajachel.
Vi gik lige op til hotellet og satte vores baggade og gik så ned i byen for lige at få lidt at spise inden vores bustur. Vi kunne lige nå at få en pizza med som vi så spiste nede på hotellet. Derefter kom vores shuttle.
Turen tog omkring 2 timers tid og var flot. Man koerer hen over bjergene, på fine veje, og kom ned gennem skov og by. Fordelen ved shuttle buser er selvfoelige at man ikke er så mange i dem samt at det gaar hurtigere. Chickenbusser har en tendens til at stoppe hver 300 meter for enten at samle folk op eller saette folk af.
Saa vi ankom i Antigua omkring kl 14. Ganske rart at ankomme i god tid til lige at finde et hotel og nu at kunne komme lidt omkring i byen.
Vi havde igen igen fået anbefalet et hotel og det gik vi hen til. Vi fik forhandlet en ok pris og fik et vaerelse. De vaerelser vi bor på er jo ikke noget fancy. Normalt to senge og en lille kommode eller skablignende ting. Det samme gjalt dette vaerelse.
Vi valgte at gaa en lille tur gennem Antigua. Antigua har vaeret den gamle spanske hovedstad i Guatamale så der findes et hav af gamle koloniale bygninger. Vejene i byen er sten, så det bumler helt vildt når man koerer igennem byen i bil.
Vi fik set katedralen, den centrale park, San Francisko kirken som vi bor lige ved siden af samt Palacio de los Capitanes som spanierne brugte som deres regerings center fra 1543 til 1773.
Beskrivelserne af alle kirker i byen, og der er rigtigt mange, ender med "og kirken blev totalt oedelagt at jordskaelvet i 1773. Byen har vaeret haardt plaget af jordskaelv og det største i 1773 medfoerte faktisk at man flyttede hovedstaden til det der nu er Guatemala City.
Mange huse i byen ser halvfaerdige ud. Det er det samme man ser mange steder i verden, fx Cairo, asien etc. Vi er ikke helt sikre hvorfor men vi tror det har noget at goere med skattebetaling. Maaske man først betaler skat når huset er helt faerdig. Ihvertilfald stikker der altid staalstivere op ved alle huse og det ser ud til at man stoppede med at byggede huset da man naaede til foerste sal. Men man ser det som sagt overalt i verden.
Om aftenen gik vi over til det hotel hvor Jan og Elsebeth havde boet. Vi skulle hente en bog som Elsebeth havde laant af Nina. Naar man gaar ned af de lidt moerke gader i Antigua er det ikke så rart. Nok mest fordi man ikke helt ved om det er farligt, men det er det nok ikke.
Der er blevet oprettet et turistpoliti for et par aar siden da der var en del overfald og tyverier.
Vi fandt en dejlig lille restuarent med noget billigt mad. Alle restuarenterne er lidt svaere at se da man kun lige kan se doeren og så ligger hele restuarenten inde bag ved, men store haver etc.
Da vi skulle til at gaa hjem bliver vi pludselig stoppet af en og der viser sig at det er Marius, en svitser som vi rejste rundt med i Peru og Bolivia i sommeren 2002. Meget underligt pludseligt at rende ind i ham her. Vi var alle tre meget overrasket og besluttede at moedes dagen efter få at få snakket igennem.
Dernaest hjem i seng.