Semuc Champey - 18/1/2003
Henrik sov faktisk helt ok - selvom han inden vi gik i seng ikke ligefrem så fremt til at sove, frygtede vist at et kryb ville komme og draebe ham.
Nina havde haft en lidt haard nat, da hun vaegnede kl. 12.30 og bestemt ikke var på toppen. Men det var først efter et toiletbesoeg og tilbage i seng, at det ligesom gik op for henes mave at den altså ikke gad have noget indenbords. Heldigvis naede hun dog ud til trappen hvor der så belv dannet et vandfald. Om morgenen viste det sig at hun enda formaede at vaekke vores underboer. Thank god for lakridser - de kan fjerne enhver grim smag.
Stod op ved 8.30 tiden. Efter en lille gaatur fik vi en laekker mogenmad bestaende af en omelet og pandekager. Alle skulle dog have morgenmad på samme tid så det tog en rum tid inden vi fik maden.
Derefter gik vi til Semuc Champey, hvilket tog et kvarters tid. Vi fik af vide at man skulle se det fra et udsigtspunkt foerst. Vi hikede op og fandt et par stier man kunne ikke finde udsigtspunktet. Fandt det faktisk aldrig. Fandt en masse andre stier.
Stedet er ikke just vant til det store antal turister, så havde de nok sat et lille skilt eller lign op.
Der spenderede vi hele dagen. Det er et meget storslaaet og anderledes vandfald. Der er en masse smaa pools mellem den oevre og den nedre del af vandfaldet. Nederst falder det i frit fald. Maa vaerre et imponerende syn i regntiden.
Dagen gik basalt set med at bade og lege i de forskellige pools. Og så fik Nina bearbejdet lidt af sin angst for at springe ud fra hoeje klipper. Tog en masse billeder som dog sikkert ikke bliver i stand til at vise, hvor smukt der var. Desvaerre havde vi ikke lige fået at vide at vi kunne have faet madpakker fra hotellet, så frokosten blev klaret med smaakager og en granolabar. Den oeverste del af vandfaldet udforskede vi lige inden vi gik hjem. Der har vandet formet en tunnel som vandet sluser ind igennem. Som foelge af denne sluse var der enormt kraft på vandet - et virkelig fascinerende syn.
Mens vi var der landede der en helikopter. Maa være nogle rige turister der flyver derud. Det maa være meget rart lige med dette sted da vejen dertil er så daarlig.
Paa vejen hjem passerede vi broen uden at springe. Et spring fra 12 meter maa være mere end rigeligt.
Som foelge af den manglende frokost var selv Henrik sulten da det blev tid til aftensmad. Det var virkelig lakkert og bestod af en masse smaa vegatariske retter: Paste med tomatsauce, brocolli moset med tomat, kartoffel med mayonaise og roedbedder.
Sad og sludrede lidt og gik så på hovedet i seng ved 22 tiden, da vi vidste vi havde en haard dag foran os.