Antigua - 15/1/2003
Vi skulle begge moede kl 8.30 på vores henholdsvise tourkontorer, så vi var oppe allerede 7.50. På med solcreamen og så var vi parat.
Nina skulle ud at ride og jeg skulle mountainbike. Vi havde checket et par steder ud dagen før og jeg havde fundet et sted hvor de havde lidt svaerer mountainbike ture end vi havde proevet foer. Jeg skulle jo på en eller anden maade finde ud af mit niveau.
Jeg havde rigtigt tilmeldt mig den svaereste tur, dvs erfaren til expert, men efter lidt snak med en fyr på tourkontoret blev vi enige om at det nok var smartest at tage en mindre svaer tur. Der skulle nok være masser af udfordinger på den.
Man faar hjaelm, cykel selvfoelgelig, handsker og vand. Det var kun mig og en guide. Guiden kunne ikke engelsk og jeg kan ikke spansk så det skulle nok blive sjovt. Vi fik bakset cykler op i en bil og blev så kørt et stykke ud for byen og i bjergene, naermere betegnet op af en af vulkanerne.
Vulkanen vi skulle cykle på er dog ikke aktiv. Men kunne dog fra denne se over på en anden hvor der staar en fin lille roegsoejle op fra.
Vi startede med at koere lidt op af. Det altsammen på grussti med masser af sten. Det gik fint. Efter et stykke tid blev grusstien til en meget smal lille grussti. Her blev det så svaerere. Jeg kom over de fleste sten, men måtte enkelte gange lige ned at roere jorden og skubbe mig videre.
Dernaest skulle vi til at koere nedaf, og det maa man sige vi kom til. Vi snakker nedaf gennem en lille lille sti med masser af store sten og svaerre passager. Helt klar det svaereste jeg nogensinde har proevet. Ikke at jeg har proevet så meget mountainbike foer. Bremsen i bund og nedaf. Det gaar dog bedst når man har lidt hastighed på.
Enkelte gange var jeg naer et crash men overlevede. Min guide susede dernedaf og stod så og ventede dernede. Men vi hyggede os med lidt tegnsprog og det minimale spanske jeg kan.
Saa en kaffefarm og en del store huse som er ejet af gutemaliske millionaere.
Nina blev hentet kl. 8:45 af Jurgen - en tysker som er gift med en fra El Salvador. Heldigvis var der ikke andre en mig der skulle ud at ride. Han kom til landet, da han faldt for landet efter at være strandet. Han sejlede store sejlbaade over atlanten fra Pourtugal sammen med turister. Nu var de dog ved at have fået nok af Guatamale - havde vaeret der i 12 aar - og var på vej tilbage til Europa.
Ranchen laa ude pa bjerget "El Pilar", hvilket betyder kloeft. Ikke at det dog giver nogen mening da der ikke er nogen kloeft. Hestene gaar frit omkring fra fold til fold.
Den hest jeg fik hed Sammy, det var det korte navn. En rigtig livlig en.
Der var rigtig smukt og vi red helt op i 2300 meter. Det var rimeligt stejlt og på et tidspunkt måtte vi trekke hestene ned. Desvaerre var det ikke en rundtur, hvorfor det også betoed at vi måtte traekke hestene op igen. Og så kunne man forstaa hvorfor de prustede og stoennede, det var rimelig haardt.
Bagefter skulle hestene strigles og vandes, så jeg var først tilbage i Antigua kl 1.30
Vi moedtes tilbage på hotellet og fik lige et hurtigt bad for så igang at suse ud i byen. Denne gang efter noget mad. Vi fandt efter lidt besvaer et supermarked i den anden ende af byen. Vi fik koebt lidt skinke, poelse, broed og nogle groentsager.
Deres 1Q moenter er ganske sjove. De er på storrelse med en gammel 5 krone og så vejer de et tungt aar. De minder lidt om en aegte guld mont tror jeg. Så man skal ikke have mange af dem i lommen før at man begynder at traekke på benet.
Tilbage på hotellet, som ligger i den anden ende af byen, lavede vi vores sandwich. Eller det troede vi. Det viste sig nemlig at at broedet som vi havde koebt, og vi havde spurgt om der var sukker i, var fyldt med sukker og smagte mest af alt som sandkage. Så vi fik altså sandkage sandwich. Ikke det bedste vi har faaet.
Sov lige en times tid og så ud i byen igen. Moedte Marius ved det aftalte sted og gik derefter over til Rikis bar og fik et par drink. Nina bestilte en stor oel til mig og hvilken oel. 1 1/2 liter. Saadan skal det vaere!
Spiste grillstegt med på La Fonda del Calle Real. Et glimrende lille sted. Bill Clinton har spist der, så maa det jo være ok.
Hjem på hotellet og i seng. Hotellet ligger taet ved gaden så omkring kl 5 om morgenen begynder busserned at koere. De larmer lidt, men det der larmer mest er dem som skal få folk med bussen. "Guate, guate" raaber de. Dvs bussen gaar til Guatemala City.