Panajachel - 10/1/2003
Panajachel er en lille by hvor der er mange backpackere og mange hippier som er kommet her og aldrig kommet videre. Den ligger i 1600m og har cirka 5000 indbyggere og ligger lige ned til Atitlan soeen.
Vi stod op kl ca 8 og der var solen lige staaet op. Fantastisk udsigt fra det lille vindue i hotel vaerelset. Vi gik ned til søen og spurgte hvor meget de skulle have for at sejle os over på den anden side af søen til San Pedro. Her skulle der efter sigende være en laekker lille strand, og en svoemmetur var noget vi alle så frem til.
Efter at få forhandlet os frem til en god pris tog vi afsted. San Pedro skulle være endnu vaerre hippisted end Panajachel. Og det viste sig også at holde stik. Langt de fleste steder blev drevet af udlaendige der aldrig kom videre end hertil.
Naa men vi fik lidt morgenmad på en af de lokale cafeer og drev så igennem byen for at lede efter vores strand. Vi gik omkring 45 min ud af en lille grusvej. Man skal have godt med solcream på for solen er meget skrap hernede.
Efter 40 min kunne vi da se en lille strand med en lille badebro endda. Vi proevede at finde en sti men fandt aldrig rigtigt en, så vi blev noedt til at lave vores egen. Men ned til vandet kom vi da.
Der gik ikke mange sekunder før vi var i vandet. Ikke super varmt, naermere koldt men dejligt nu da vi havde gaaet et godt stykke tid i solen. Lidt laengere ude var der noget sand kunne man se så vi ville proeve at svoemme derud. Der var dog lidt tang man skulle igennem. Så vi begyndte at svoemme. Det her tang viste sig dog hurtigt at være hoejst ubehagelidt at svoemme igennem. Det laa helt oppe i vandkanten og viklede sig ind i ens arme og ben. Men vi kom da igennem. Vi kunne dog ikke bunde ude ved sandet så vi svoemmede hurtigt tilbage.
Vi havde om morgenen koebt 3 smaa kager i San Pedro så nu laa vi i solen i Guatemala og spiste banankage. Hold da op hvor jeg ikke glaeder mig at komme tilbage til kedeligt vejr og arbejde.
Vi fandt en lidt bedre sti op og gik langsomt hen af grusvejen. Lige pludselig så vi en slange ligge midt på grusvejen. Yeps en slange. Den så lidt doessig ud så den sov nok. Vi fik dog hurtigt hoppet et par skridt tilbage. Der kom et par guatemalier og efter lidt stenkast og lidt skubben med en lang kaep fik vi slangen vaek fra vejen. De fortalte desvaerre at slangen ikke var giftig, men det tror vi ikke på. Den var omkring 1 1/2 lang og brun agtigt. Virkelig flot.
Nede ved baaden fik vi lidt frokost. Super dejligt bare at sidde i solen, med en oel og lidt god mad. Vi fik presset prisen på baaden lidt og kom afsted. Det havde begyndt at blaese op så turen tilbage blev lidt haard. Bag ved os sad en Canadier og hans Venezulianske kaereste. Vi aftalt at moedes om aftenen til en drink på en bar.
Tilbage i byen fik vi os et velfortjent bad. Herefter gik vi ud i byen og opdelte os. Arbejdsfordelingen bestod i at Nina fik en drink og jeg skrev dagbog. Bagefter var vi ude at spise på Speak House hvor vi delte en Hungry Man boef. En kaempemaessig boef. Den viste sig dog at være helt raa inden i da jeg delte den over så tilbage på grillen. Da den kom tilbage var det dog stadig en superboef. Moer og laekker. Vi bestilte også en salt til. En kæmpe maessig potion.
Omkring kl 21 daffede vi over til baren og fik os et par drinks. Lidt senere kom dem som vi havde sejlet med. Så sad vi og snakkede og drak i et par timer. Nina og jeg gik i seng omkring kl 23.30 da vi skulle tidligt op naeste morgen. Markedsdag.