Der var en grund til at jeg havde sovet daarligt. Men mave var helt bombet (diare) og jeg skulle kaste op. Men vi skulle afsted, så Nina fik ordnet de sidste ting og jeg sad bare mest ned. Vi fik sagt farvel til Jan og Bodil og fik taget en taxi ned til busstationen. Jeg fik gaaet på toilettet en sidste gang og så ikke frem til omkring 11 timer i bus.
Den foerste bus var heldigvis med toilet. Det viste sig ganske heldigt da jeg efter omkring 20 min kastede op. Heldigvis havde jeg en pose, så det helt var ikke så dramatisk som det lyder. Det maa have vaeret maden på restuarenten. Efter at have kastet op fik jeg det faktisk lidt bedre.
Det tog omkring 2 1/2 time at koere til graensen. Bussen var rigtigt godt så det hjalp lidt. Ved graensen skulle man checke ud af Mexico og så tage en taxi over til den Guatemaliske graenseby. Her fik man så sine stempler og skulle faktisk også betale lidt haandoerer. Det har vi senere fundet ud af var penge direkte ned i hans egen lomme. Naa men vi kom da ind i Guatemala.
Man fik hurtigt taget en bus videre. En rigtigt moeg bus. De kalder dem chickenbus og der er alt for mange mennesker i dem og ikke plads til benene. Denne bus regnede vi med at skulle opholder os i, i ca 8 timer. De fleste mexicanere og guatemalier er omkring 1.65 så de har plads nok til deres ben. Saedderne i bussen, som er helt almindelige saedder, skal der altså sidde 3 eller gerne 4 personer på. Jeg satte mig dog så jeg fyldt godt, så vi sad 2 personer på hele vejen.
Vi koerte til Huehuetenango hvor vi i stoert hast blev flyttet over i en anden bus. Deres skift sker under megen hast og stor forvirring, så man er meget bange for ens rygsaek da de bare loeber med den fra den ene bus til den anden. Men vi og vores rygsaek kom da sikkert over i den anden bus. Og hvilken bus. Dejlige saedder og god bus. Hurra hurra vores dag var reddet.
I denne bus koerte vi så til der hvor vejen ned til Panajachel gaar fra hovedvejen (hovejvej 1). Her skulle vi igen med meget stor hast skifte over til en anden bus. Efter nu at have kørt omkring 30 min ned til Solola skulle vi, for det ikke er loegn, skifte bus igen igen. Dette skulle heldigvis vise sig at være den sidste bus. Igen en chickenbus. Men vi skulle kun koere ca 15 min.
Men alt i alt brugte vi omkring 200 danske kroner istedet for 600 kroner. De penge kommer vi sikkert til at bruge på et eller andet behageligt hotel.
Sikkert fremme i Panajachel (kl 17.30) ledte vi efter vores hotel. Jan og Elsebeth havde gjort lidt forarbejde og havde fremhaevet et hotel. Vi fandt det hurtigt og Jan og Elsebeth boede i vaerelset ved siden af. He, he...
Panajachel ligger lige ved Atitlan søen og er omgivet af 3 vulkaner. Ingen af dem er dog aktive.
Mit knae er tilbage i fuld styrke. Jeg har gaaet med knaebind for at stytte det.
Vi fik taget et bad og susede ud i byen for lige at få en drink. Det bliver moerke omkring kl 18.30 og det blivre meget hurtigt moerkt. Naar først solen er maerk så er det moerkt.
Vi fik noget laekker aftensmad på en restuarent lige ved soeen. Det er utroligt stjerneklart.
Min mave er saadan langsomt ved at komme sig. Maaske var det ikke så smart at vi senere på aftenen tog en drink men hvad pokker, man kan jo ikke lade vaere. Det er så billigt hernede. Vi havde dog troet at det var lidt billigere.
Saa var klokken omkring 22 og vi var alle 4 traette. Det er lidt uselt men så er det bare. Vi gaar sgu tidligt i seng. Maaske er det det vaerme vejr eller de mange oplevelser. Men vi havde jo også vaeret oppe kl 5.45 og mange timer i bus.
Hotellet ligger heldigvis lidt vaek fra byen så der er dejligt stille og roligt. Fra et lille vindue i vaerelset kan man se ude på søen og vulkanen i baggrunden.
