Backpacking i Mexico, Guatemala og Belize

Vaagnede omkring kl 6 for at se solopgangen. Liggende i sengen kunne man se solen langsomt komme op over bjergene.

Vores shuttle koerte kl 12 fra Panajachel så vi skulle senest have en baad derover til omkring kl 11. Hvis havde derfor et par timer til at lege rundt. Og det kunne man sagtens bruge.

Vi havde nemlig set dagen før at hotellet udlejede kajaker. Så vi fik lige lidt laekker morgenmad og så ned til kajakkerne. Normalt bestiller vi bare en portion morgenmad da deres portioner hernede er temmelig store.

Vi bestilte en tandemkajak og så var det ellers bare med at komme ned i den og holde os ovenvandet. Det gik faktisk temmeligt godt. Vandet i søen kan være ganske uroligt så nogle gange måtte vi lægge os op mod boelgerne for at undgå de vaerste vippeture. Baadene der sejler frem og tilbage gav også en del boelgegang.

Men vi overlevede og det var dejlig afslappende. Vi sejlede i ca 1 times tid og man fik selvfoelgelig redningsvest på. Bagefter kunne vi godt lige nå at bade med redningsvest på. Det er altid sjovt. Vi kunne hoppe ud fra baadebroen.

Nu var klokken blevet 10.30 og vi skulle have en baad omkring kl 11 for at nå vores bus så vi havde lidt travlt, men vandet var så dejlig. Vi naaede lige at få et bad inden vi fik checket ud og stillede os ned til baadebroen for at vinke en af de passerende baade ind.

Vi fik os lige en snak med den Amerikaner som har grundlagt hotellet. Han sagde at alle de store flotte huse rundt langs søen er ejer af rige guatemalier som bor i Guatemala City, som kun ligger 2 timers koersel vaek.

Vi fik endelige fat i en baad og kom ombord. Vi skulle først lige hen til den naeste landsby og hente nogle lokale. Da vi så sejlede derfra kom der endnu nogle flere og vi måtte tilbage igen. Nu syntes vi ikke at vi gad eller havde tid til at vende rundt mere. Så fuld fart mod Panajachel.

Vi gik lige op til hotellet og satte vores baggade og gik så ned i byen for lige at få lidt at spise inden vores bustur. Vi kunne lige nå at få en pizza med som vi så spiste nede på hotellet. Derefter kom vores shuttle.

Turen tog omkring 2 timers tid og var flot. Man koerer hen over bjergene, på fine veje, og kom ned gennem skov og by. Fordelen ved shuttle buser er selvfoelige at man ikke er så mange i dem samt at det gaar hurtigere. Chickenbusser har en tendens til at stoppe hver 300 meter for enten at samle folk op eller saette folk af.

Saa vi ankom i Antigua omkring kl 14. Ganske rart at ankomme i god tid til lige at finde et hotel og nu at kunne komme lidt omkring i byen.

Vi havde igen igen fået anbefalet et hotel og det gik vi hen til. Vi fik forhandlet en ok pris og fik et vaerelse. De vaerelser vi bor på er jo ikke noget fancy. Normalt to senge og en lille kommode eller skablignende ting. Det samme gjalt dette vaerelse.

Vi valgte at gaa en lille tur gennem Antigua. Antigua har vaeret den gamle spanske hovedstad i Guatamale så der findes et hav af gamle koloniale bygninger. Vejene i byen er sten, så det bumler helt vildt når man koerer igennem byen i bil.

Vi fik set katedralen, den centrale park, San Francisko kirken som vi bor lige ved siden af samt Palacio de los Capitanes som spanierne brugte som deres regerings center fra 1543 til 1773.

Beskrivelserne af alle kirker i byen, og der er rigtigt mange, ender med "og kirken blev totalt oedelagt at jordskaelvet i 1773. Byen har vaeret haardt plaget af jordskaelv og det største i 1773 medfoerte faktisk at man flyttede hovedstaden til det der nu er Guatemala City.

Mange huse i byen ser halvfaerdige ud. Det er det samme man ser mange steder i verden, fx Cairo, asien etc. Vi er ikke helt sikre hvorfor men vi tror det har noget at goere med skattebetaling. Maaske man først betaler skat når huset er helt faerdig. Ihvertilfald stikker der altid staalstivere op ved alle huse og det ser ud til at man stoppede med at byggede huset da man naaede til foerste sal. Men man ser det som sagt overalt i verden.

Om aftenen gik vi over til det hotel hvor Jan og Elsebeth havde boet. Vi skulle hente en bog som Elsebeth havde laant af Nina. Naar man gaar ned af de lidt moerke gader i Antigua er det ikke så rart. Nok mest fordi man ikke helt ved om det er farligt, men det er det nok ikke.

Der er blevet oprettet et turistpoliti for et par aar siden da der var en del overfald og tyverier.

Vi fandt en dejlig lille restuarent med noget billigt mad. Alle restuarenterne er lidt svaere at se da man kun lige kan se doeren og så ligger hele restuarenten inde bag ved, men store haver etc.

Da vi skulle til at gaa hjem bliver vi pludselig stoppet af en og der viser sig at det er Marius, en svitser som vi rejste rundt med i Peru og Bolivia i sommeren 2002. Meget underligt pludseligt at rende ind i ham her. Vi var alle tre meget overrasket og besluttede at moedes dagen efter få at få snakket igennem.

Dernaest hjem i seng.

Skrevet den 15.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vi skulle begge moede kl 8.30 på vores henholdsvise tourkontorer, så vi var oppe allerede 7.50. På med solcreamen og så var vi parat.

Nina skulle ud at ride og jeg skulle mountainbike. Vi havde checket et par steder ud dagen før og jeg havde fundet et sted hvor de havde lidt svaerer mountainbike ture end vi havde proevet foer. Jeg skulle jo på en eller anden maade finde ud af mit niveau.

Jeg havde rigtigt tilmeldt mig den svaereste tur, dvs erfaren til expert, men efter lidt snak med en fyr på tourkontoret blev vi enige om at det nok var smartest at tage en mindre svaer tur. Der skulle nok være masser af udfordinger på den.

Man faar hjaelm, cykel selvfoelgelig, handsker og vand. Det var kun mig og en guide. Guiden kunne ikke engelsk og jeg kan ikke spansk så det skulle nok blive sjovt. Vi fik bakset cykler op i en bil og blev så kørt et stykke ud for byen og i bjergene, naermere betegnet op af en af vulkanerne.

Vulkanen vi skulle cykle på er dog ikke aktiv. Men kunne dog fra denne se over på en anden hvor der staar en fin lille roegsoejle op fra.

Vi startede med at koere lidt op af. Det altsammen på grussti med masser af sten. Det gik fint. Efter et stykke tid blev grusstien til en meget smal lille grussti. Her blev det så svaerere. Jeg kom over de fleste sten, men måtte enkelte gange lige ned at roere jorden og skubbe mig videre.

Dernaest skulle vi til at koere nedaf, og det maa man sige vi kom til. Vi snakker nedaf gennem en lille lille sti med masser af store sten og svaerre passager. Helt klar det svaereste jeg nogensinde har proevet. Ikke at jeg har proevet så meget mountainbike foer. Bremsen i bund og nedaf. Det gaar dog bedst når man har lidt hastighed på.

Enkelte gange var jeg naer et crash men overlevede. Min guide susede dernedaf og stod så og ventede dernede. Men vi hyggede os med lidt tegnsprog og det minimale spanske jeg kan.

Saa en kaffefarm og en del store huse som er ejet af gutemaliske millionaere.

Nina blev hentet kl. 8:45 af Jurgen - en tysker som er gift med en fra El Salvador. Heldigvis var der ikke andre en mig der skulle ud at ride. Han kom til landet, da han faldt for landet efter at være strandet. Han sejlede store sejlbaade over atlanten fra Pourtugal sammen med turister. Nu var de dog ved at have fået nok af Guatamale - havde vaeret der i 12 aar - og var på vej tilbage til Europa.

Ranchen laa ude pa bjerget "El Pilar", hvilket betyder kloeft. Ikke at det dog giver nogen mening da der ikke er nogen kloeft. Hestene gaar frit omkring fra fold til fold.

Den hest jeg fik hed Sammy, det var det korte navn. En rigtig livlig en.

Der var rigtig smukt og vi red helt op i 2300 meter. Det var rimeligt stejlt og på et tidspunkt måtte vi trekke hestene ned. Desvaerre var det ikke en rundtur, hvorfor det også betoed at vi måtte traekke hestene op igen. Og så kunne man forstaa hvorfor de prustede og stoennede, det var rimelig haardt.

Bagefter skulle hestene strigles og vandes, så jeg var først tilbage i Antigua kl 1.30

Vi moedtes tilbage på hotellet og fik lige et hurtigt bad for så igang at suse ud i byen. Denne gang efter noget mad. Vi fandt efter lidt besvaer et supermarked i den anden ende af byen. Vi fik koebt lidt skinke, poelse, broed og nogle groentsager.

Deres 1Q moenter er ganske sjove. De er på storrelse med en gammel 5 krone og så vejer de et tungt aar. De minder lidt om en aegte guld mont tror jeg. Så man skal ikke have mange af dem i lommen før at man begynder at traekke på benet.

Tilbage på hotellet, som ligger i den anden ende af byen, lavede vi vores sandwich. Eller det troede vi. Det viste sig nemlig at at broedet som vi havde koebt, og vi havde spurgt om der var sukker i, var fyldt med sukker og smagte mest af alt som sandkage. Så vi fik altså sandkage sandwich. Ikke det bedste vi har faaet.

Sov lige en times tid og så ud i byen igen. Moedte Marius ved det aftalte sted og gik derefter over til Rikis bar og fik et par drink. Nina bestilte en stor oel til mig og hvilken oel. 1 1/2 liter. Saadan skal det vaere!

Spiste grillstegt med på La Fonda del Calle Real. Et glimrende lille sted. Bill Clinton har spist der, så maa det jo være ok.

Hjem på hotellet og i seng. Hotellet ligger taet ved gaden så omkring kl 5 om morgenen begynder busserned at koere. De larmer lidt, men det der larmer mest er dem som skal få folk med bussen. "Guate, guate" raaber de. Dvs bussen gaar til Guatemala City.

Skrevet den 15.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Sove sove. Vi sov laenge. Nej hvor var det dejligt. Vores hotel er et sted hvor der bor en masse udlaendige der tager spanskkurser. Så der er altid nogen. De kan ikke rigtigt forstaa hvorfor vi ikke også tager kurser. 2 har nu spurgt direkte: hvorfor tager i ikke spanskkurser. Naa men det er et superhyggeligt sted og vi har adgang til et koeleskab så man kan koebe lidt morgenmad så vi kan spare lidt.

Der er også gratis vand på hotellet som vist nok hedder "Spring guest house". Desuden kommer der en og tager opvasken. Det er sikkert fordi der kun bor folk der gaar i skole på hotellet.

Jeg har fået et lille saar på laeben og derfor koebt noget savle. Det er nok solen kombineret med lidt anden luft og maaske snavset. Men jeg overlever.

Vi spiste yougurt til morgenmad og fik en lille kop te. Vi ville gerne bare have en slapperdag i byen hvor vi ikke skulle noget. Vi havde bestilt en bus videre morgenen efter kl 5 så vi skulle være udhvilede.

Saa vi susede lidt rundt i byen og så de ting vi ikke havde set de foerste dag. Antiqua er mest kendt for den store vulkan der naermest ligger forenden af byen og selvfoelgelig kan ses fra overalt. Men idag kunne man faktisk ikke rigtigt den. Det var nemlig overskyet. Ganske rart, nu hvor vi bare skulle gaa rundt i byen. Ellers kan det altså blive så forbandet varmt.

Deres museer er ganske dyre at komme ind på. Vaesenligt dyrere end i Mexico. Heldigvis har vi stadig vores studiekort så vi kommer ind for halv pris. Ellers tror jeg ikke vi fik set så mange museer som vi goer. Ikke at det tager overhaand, men ellers kan det godt loebe op, rent prismaessigt.

Saa bla den store La Merced som er en stor kolonial kirke. Her så vi bla den list spoejse religion de nu engang har. En mand havde taget sin mountainbike med ind i kirken fordi han sikkert ikke lige havde en laast på. Så han gik rundt med ned at kirkegulvet hvor der var en begravelse igang. Ja de har nu altså en anden omgang med kirken en vi har. Men hos dem er der altid nogle i kirken.

Saa også en hel ruiner fra bla kirker samt diverse koloniale bygninger. Så også et lille toejmuseum hvor de beskrev de forskellige dragter der baeres rundt om i omraadet og hvad deres farver representere.

Vi proevde at finde et lille musikmuseum som skulle være ganske flot men fandt det ikke. Og af gode grunde som vi fik af vide da vi ledte rundt inde på kirkegaarden. Museet er flyttet til en lille by udenfor Antiqua.

Fik koebt lidt ind fik soerme også en lille blaabaerstaerte samt varm kakao på vejen hjem. Helt fattige er vi jo ikke.

Hjemme på hotellet fik vi opdateret vores rejseplan og ordnet alle de her smaa praktiske ting som nogle gange hober sig op, også når man rejser.

Vi susede så hen på Sky Cafe som havde en tagtaresse hvor man kunne få en drink og sidde og læse lidt. Ok udsigt, men da der stadig vaer lidt overskyet kunne det have vaeret bedre.

Jeg gik ned for at skrive lidt dagbog, men internet i Antiqua var nede. Overalt. Så ingen dagbog den dag. Man havde dog mulighed for at få lavet en CD med alle mine billeder fra mit digital kamera paa, så det fik eg gjort. Dels som backup dels som nu kan vi tage endnu flere billeder.

Paa gaden kan man koebe alle mulige slags med. Smaa tortillaer, hambugere og hot dogs i bedste amerikanske stil. De var desvaerre taget en del af de daarlige amerikanske vaner. Fx drikkes der ocenaer af sodavand hernede. Alle drikker sodavand og man kan da også se det på deres taender. Der er meget soelv i munden herovre. Det er selv smaa boern der faar sodavand.

Gik tilbage på hotellet for at pakke. På hotellet var der en syg pige. Hun så ganske syg ud. Det viste sig senere at hun have dysenteri. Ikke godt. Vi har heldigvis altid undgaaet de slemme ting. Lidt daarlig mave det er vist det.

Fik smurt et par sandwich til vores tur naeste morgen. Gik om på Rainbow Cafe og fik noget mad. De skulle efter sigende have rigtigt god mad. Det fik vi ikke. Min Calleloni var varmet i mircroen og Ninas Chili con Carne smagte maerkeligt.

Saa ellers hjem på hovedet i seng. Naa man skal op kl 4.20 så er det meget rart med bare lidt soevn.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Foej for pokker kl 4.20 er tidligt. Nina er desvaerre blevet syg. Jeg syntes at hver gang vi skal på en laenge bustur så er en af os syge. Fik pakket og checket vaerelset og så afsted. Blev faktisk hentet 5 min før tid. De er faktisk ganske praecise herude.

Koerte i 45 min til vi kom til bus stationen i Guatemala City. Turen dertil fortaeller lidt om deres koerestil hernede. De bruger selvfoelgelig alle 3 baner dvs fra ydrebanen til inderbanen osv. Desuden bruger man hernede at koere venstre om i deres rundkoersler. Wow det ser vildt ud. Man dytter lidt og blinker lidt med lyser når man vil til.

Fra busstationen skulle vi videre til Coban som ligger saadan cirka midt i den sydlige del af Guatemala. Vi ventede i ca 45 min og tog så afsted. På vej ud af byen så vi en lille bilkirkegaard. Så kan man se at når det gaar galt herude i trafikken så gaar det rigtigt galt. Bjerge og farlig koersel er ikke en god blanding. Naar der så er omkring 10-20 mennsker i alle deres biler saa....

I udkanten af Guatemala City ligger der et bar smaa rige kvartere. Selvom mange af dem lignede smaa Disney byer med deres ens huse. Deres butikker er også ganske sjove. Mange af dem har hjemmelavede logoer. I Danmark er naesten alle logoer på forretninger lavet af et firma. Her maler de dem selv. Så nogle af logoerne ser til tider lidt sjove ud.

Der haenger stadig valgplakater overalt. Valgplakater hernede er ikke af pap men malet på vaegge, bjergsider eller hvor man nu kan komme til. Valget var i December og vist nok efterfulgt af en del uro, men det er helt over nu.

Vi koerte i en glimrende bus. Deres langdistance busser er ganske fine busser. Airconditionen var sat lidt lavt så vi froes faktisk lidt. Men det var en flot tur. Koerte nede i en kloeft.

Vi var fremme i Coban 10.30, praecist som de havde sagt. Ikke de fedeste by, men vi skulle jo også bare videre så vi så ikke så meget. Fandt en minibus, som er en slags lille van. Maatte vente 20 min før vi koerte.

Og her slog vi en ny rekord. Saadan en van er nok beregnet til 12 personer. Men der var alligevel 23 personer i bilen. 23! Taget havde desuden alle vores baggade samt de andres pakkenelliker. Skal jeg sige overvaegt. Nok ikke noget lovligt i Danmark. Men af sted vi kom.

Ganske hurtigt kom vi ud på en daarlig grusvej og man begyndte langsomt at få ond i numsen. Isaer når man sidder så taet som man gjorde. De var dog i gang med at lave vejen, så maaske en dag faar de en fin vej. Men altså ikke endnu. Desvaerre skulle ingen af før i Lanquin, hvor vi også skulle af. Puha for en tur.

Lanquin er verdens 8 vinunder, som de selv skriver. Nok ikke lige den rette betegnelse. Vi fik dog hurtigt fat i en bil til et sted vi havde fået anbefalet. Los Marias. Så op bag i ladet på en truck og afsted. Laekkert vejr og dejligt varmt.

Ankom til hotellet som er en lille hytte med et par hytter omme bag ved. Ganske hyggeligt. Vi fik et rum men der var kun en super lille seng. Så vi fik istedet et loftrum hvor vi havde masser af plads.

Gik lige en tur inden vi skulle på en gaa kombineret svoemmetur til nogle grotter som hotellets ejere har fundet.

Vi ledte efter vores badetoej men desvaerre forgaeves. Vi tog alle vores ting ud på gulvet, men posen var der ikke. Vi maa have glemt den på hotellet i Antigua. Heldigvis indeholdte posen kun vores badetoej som alt sammen var rimeligt gammelt og ikke saerligt dyrt. Puha. Det kunne have vaeret meget vearre.

Naa men vi fandt noget andet toej vi kunne bade i og kom afsted. Men vi en slange fra et traktordaek med som vi så senere kunne bruge til at flyde ned af floden. Vi gik op til grotten. Her kunne vi så tage vores sandaler af og langsomt kunne man komme ned i vandet. Man svoemmede så ind i grotten. Det foerste rum havde en lidt maerkelig lugt. Det skyldes, som vi hurtigt fandt ud af, flagremus. De sat i loftet og der var ganske mange af dem.

Vi var alle udstyret med en pandelampe således man kunne se når man svoemmede. Vi svoemmede således videre inde i grotten. Der var dybt, så man kunne ikke bunde. Nogle steder laa der sten så man skulle passe på. Disse sten var meget glatte og utroligt skarpe, så det var ikke helt ufarligt. Vi havde dog en guide med som sagde hvor stenene laa.

Vi kom så til en stoerre grotte hvor der laa et reb. Vi skulle så hive os selv op af en lille klippe vha torvet. Puha, lidt haardt. Jeg havde regnet med blot at skulle svoemme lidt rundt. Naa men det skulle vi jo, og det gik fint med baade Nina og jeg. Så videre med lidt svoemme ogf lidt gaa.

Paa et tidspunkt blev vi bedt om at slukke vores pandelamper og vi fik nu udleveret starinlys som vi så skulle bruge. Ganske sjovt.

Saa kom vi til en lille vandfald, blot 2 meter eller lign og soerme om der ikke også laa et reb. Vi skulle nu igen hive os selv op, denne gang lige et par cm ved siden af vandfaldet. Hvis man kom ind under vandfaldet trykker vandet altså ganske meget. Men vi klarede det. Lige med noed og naeppe.

Efter en times tid naaede vi til grottens slutning. Her fik vi af vide at der var to udgange. Enten 4 timers gang videre eller vi kunne tage den samme vej tilbage. Hvordan pokker skulle vi komme ned ved det vandfald? Jeg var sikker på han jokede men det gjorde han ikke.

Vi svoemmede tilbage og kom faktisk igennem begge rebting selvom der var lidt panik begge steder. Bestemt ikke noget vi syntes var alt for sjovt og faktisk en hel del farligt. Hvis du fald 2 meter ned i en grotte braekker du mindst en arm eller det der er vaerre. De skulle nok lige have sagt hvad grotteturen indbaer.

Vi var 5 personer på turen og den ene var altså lidt underlig. Han fik vist en lille skramme på foden, men jeg er ganske overbevist om at han ikke kunne svoemme. Hver gang vi skulle svoemme mere en 2 meter lignede han en druknende person. Hvis man spurgte om man skulle hjalepe sagde han hele tiden "I´m ok". Han så bestemt ikke ok ud.

Men vi kom helskindede ud. På vejen hjem gik vi så over en bro. Der var omkring 12 meter ned til vandet. Guiden sagde at man sagtens kunne hoppe ned i floden. Da han så selv sprang først så skulle vi jo lige proeve. Jeg hoppede op så kanten af broen, og hoppede saa. Puha der var langt ned. Det tog omkring 2-3 sekunder før man ramte vandet. Det hoejeste jeg har hoppet fra.

Hjemme på hotellet satte vi os ned til de andre og så gik snakken. Fik aftensmad, men ikke det bedste vi har faaet. En belgier ved bordet som havde en stor appetit, som han selv sagde, spiste resterne af baade Nina og mins tallerken.

Dernaest satte vi os ned til baalet. Her kom en hund med et kæmpe saar på siden. De sagde at det nok var en eller anden som havde ramt den med en manchte. Aghhh.

Op i seng. Jeg undersoegte lige loftet, da jeg hader dyr når jeg skal sove. Og typisk, en kakkelak. Nina fik skubbet den ud og fik gik i seng. Heldigvis var der vist ikke andre dyr og sov faktisk ganske glimrende. Vi sov i vores sengelagner.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Henrik sov faktisk helt ok - selvom han inden vi gik i seng ikke ligefrem så fremt til at sove, frygtede vist at et kryb ville komme og draebe ham.

Nina havde haft en lidt haard nat, da hun vaegnede kl. 12.30 og bestemt ikke var på toppen. Men det var først efter et toiletbesoeg og tilbage i seng, at det ligesom gik op for henes mave at den altså ikke gad have noget indenbords. Heldigvis naede hun dog ud til trappen hvor der så belv dannet et vandfald. Om morgenen viste det sig at hun enda formaede at vaekke vores underboer. Thank god for lakridser - de kan fjerne enhver grim smag.

Stod op ved 8.30 tiden. Efter en lille gaatur fik vi en laekker mogenmad bestaende af en omelet og pandekager. Alle skulle dog have morgenmad på samme tid så det tog en rum tid inden vi fik maden.

Derefter gik vi til Semuc Champey, hvilket tog et kvarters tid. Vi fik af vide at man skulle se det fra et udsigtspunkt foerst. Vi hikede op og fandt et par stier man kunne ikke finde udsigtspunktet. Fandt det faktisk aldrig. Fandt en masse andre stier.

Stedet er ikke just vant til det store antal turister, så havde de nok sat et lille skilt eller lign op.

Der spenderede vi hele dagen. Det er et meget storslaaet og anderledes vandfald. Der er en masse smaa pools mellem den oevre og den nedre del af vandfaldet. Nederst falder det i frit fald. Maa vaerre et imponerende syn i regntiden.

Dagen gik basalt set med at bade og lege i de forskellige pools. Og så fik Nina bearbejdet lidt af sin angst for at springe ud fra hoeje klipper. Tog en masse billeder som dog sikkert ikke bliver i stand til at vise, hvor smukt der var. Desvaerre havde vi ikke lige fået at vide at vi kunne have faet madpakker fra hotellet, så frokosten blev klaret med smaakager og en granolabar. Den oeverste del af vandfaldet udforskede vi lige inden vi gik hjem. Der har vandet formet en tunnel som vandet sluser ind igennem. Som foelge af denne sluse var der enormt kraft på vandet - et virkelig fascinerende syn.

Mens vi var der landede der en helikopter. Maa være nogle rige turister der flyver derud. Det maa være meget rart lige med dette sted da vejen dertil er så daarlig.

Paa vejen hjem passerede vi broen uden at springe. Et spring fra 12 meter maa være mere end rigeligt.

Som foelge af den manglende frokost var selv Henrik sulten da det blev tid til aftensmad. Det var virkelig lakkert og bestod af en masse smaa vegatariske retter: Paste med tomatsauce, brocolli moset med tomat, kartoffel med mayonaise og roedbedder.

Sad og sludrede lidt og gik så på hovedet i seng ved 22 tiden, da vi vidste vi havde en haard dag foran os.

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Stod op kl. 5.30. Bussen var der allede kl. 5:45, så vi fik lidt stres på. Og taenk sig det regnede, vi troede elllers det var deres toerre tid. Hold da ferie var vi heldige at vi skulle afsted. For saadan en backpacker "lodge" i semi jungel er ikke just spaende i regnvejr.

Kl. 7:30 var vi i Pajal. Vi fulgtes med Josh fra Alalska. Af minibus chauffoeren fik vi at vide at bussen ville komme kl. 8-8:15. Klokken blev nu som forventet 8:30 før chicken bussen ankom. Ind med os og afsted det gik på bumpede veje op og ned af bjergene. Asfalten er endnu ikke naet til den del af vejen. Kl. 12:30 blev vi sat af i et kryds i Sebol. Det var godt nok en rigtig doedbidder by. Desvaeere skulle vi på toillettet. Det foregik i den fri natur bag et hegn. Bestemt ikke en oplevelse vaerd at gentage. Sad og ventede ved en lilel shop, hvor en mor og sin soen var maegtig optaget af vores og Joshes digital kameraer.

Hmm. tiden gik og der synes ikke rigtig at komme nogen busser. Chauffoeren havde sagt at der ville komme en kl. 13:00. ved 13.30 tiden så vi endelig en minivan. Den synes dog at vaerre temmelig fyldt op - selv efter guatemalissike standarder. Og ganske rigtig de eneste ledige pladser var på taget. Så op med os. Chauffoerren sagde det kun var for 3 km - lidt af en underdrivelse da vi hvertfald sad der et kvarter. vi foelte so virkelig som vaerrende off the beaten track. Naa men heldigvis fik vi et saede inde i vanen - tror ikke vi ville have kunnet klare at sidde på toppen hele vejen til Sayaxacha. Det tog trods alt 2 1\2 time.

Endnu et skift til en anden minivan til Flores. Turen gav os den dejlige overrakselse at det var fladt og asfalteret hele vejen - selvom vejen nu lige før Flores blev noget bumpet - asfalten var slidt helt ned og der var derfor kæmpe huller.

Landskabet var her praeget af lavlandet i rigitg cowboy stil med kvaegfarme og cowboyder ridende på heste som drev kvaeget. et totalt skift fra det subtropiske klima med dets masser af flotte blomster og overdrevne maengde af forksellig slags groenne planeter og traer. Her ankom vi på hotellet kl. 18.30 efter over 12 timers transport. Men egentlig havde det ikke vaerret så haardt, da landskabet var utrolig vekslende. Af et så lille land som Guatamala er, er det utroligt så varieret landskabet er.

Hotellet - El Mirador - er ganske fint. 80 Q med eget bad. Og et bad gjorde i sandheden godt. Besluttede os for at pine vores sultne maver så vi fik skrevet dagbog. Vi var efterhaanden blevet mange dage bagud, så vi tog hver nogle dage. Mens Henrik gik igang med dagbog skriveriet - koebte Nina busbillet til Belize City, hvoved vi fik transporten til Tikal gratis.

Spiste en pizza og gik derfor op for at sove. To dage i traek hvor vi skal op kl 4.30

Skrevet den 20.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link

Vi skulle være hentet kl 5, men klokken blev naeremere 5.30. Så blev vi kørt i minibus omkring 500m ned til en anden bus. Latterligt. Hvorfor bad de os ikke om at moedes der?

Naa men vi kom afsted mod Tikal. Tikal en en mayaby som ligger ude i jungle og som er ret kendt fordi toppene af pyramiderne stikker op gennem junglen. Her gik vi så rundt i faktisk 8 timer.

Solopgangen fik vi ikke da der var overskyet, men omraadet er meget flot og meget stort. 16km2.

Vi fik besteget alle templerne og set alle tingene. Superflot.

Derefter busen hjem

Skrevet den 21.01.2004 i kategorien Guatemala | Permanent link